Belgisk folkemusik har i mine ører en særlig tone: En blanding af medrivende, franske danserytmer og flamske længsler. Dertil kommer noget personbåret, som gælder for en del folkemusikudgivelser fra Belgien i disse år: Nemlig et skvæt af den allestedsnærværende multiinstrumentalist Ward DHoore (f. 1993), der her er med som gæst på sin guitar. Andre gæster på ”Confluence” er Jeroen Geerinck (elguitar og flygelhorn) og Marcel Dreux (hybrid bandoneon).
Airboxes er i øvrigt, som navnet antyder, en harmonika-duo, bestående af de to unge musikere Guus Herremans (diatonisk harmonika) og Bert Leemans (kromatisk harmonika). De har én tidligere CD på samvittigheden, nemlig ”One for The Road” (2020) og tre singler.
Herremans og Leemans har selv skrevet de 11 numre på pladen – nogenlunde ligeligt fordelt. Guus Herremans startede sin musikalske karriere, da han var syv år gammel. Han har studeret såvel harmonikaen til brug for folkemusikken, som klaveret til brug for klassisk musik. Han er tillige komponist, inspireret af verdensmusik, folkemusik og jazz. Bert Leemans er fra Ninove i Belgien, men bor nu i Zwolle i Holland.
Det er en stor fornøjelse at opleve de to harmonikavirtuoser spille op til hinanden, stående med et grin om munden og tilsyneladende helt afslappede holdninger. For lige at repetere, så er harmonikaen et relativt nyt instrument, der er opfundet så sent som i 1829. Den diatoniske har én tone ved træk i bælgen og en anden ved skub, når man vel at mærke bruger den samme tast. På den kromatiske har hver knap sin egen tone. Så det hjælper ikke meget, at man kigger på hinandens fingre, for teknikken i duoen er forskellig
”Confluence” betyder ”sammenløb”. Det lyder lidt hen af sammenrend eller noget blandet sjask, men det ville være synd at sige. Her er 11 instrumentale kompositioner, vekslende mellem kvikke danseegnede toner og langsomme, dvælende ballader. Mine absolutte favoritter er de langsomme ”Sylt” og ”Rosa”. På sidstnævnte hører man Herremans kunnen på klaveret, der lægger bunden under den kromatiske harmonika.
Andre numre er mere rytmiske og lader trommer, flygelhorn og slagtøj høre. Det gælder f.eks. titelnummeret samt ”Duo´s Journey”. Det er dejligt at blive præsenteret for folkemusik, som sikkert sagtens ville kunne opleves på ‘Musik over Præstø Fjord’ og andre danske festivaler, men alligevel lader en særlig belgisk tone høre.
