Når man er udråbt som én af sin generations førende stemmer og ovenikøbet har modtaget Nobels litteraturpris, så har man en særlig opmærksomhed, når man udsender en ny bog. Og vi læsere har god grund til at forvente kvalitetslitteratur, hvis ikke det lige er Bob Dylan, det drejer sig om.
Har man fulgt hans karriere og udgivelser, så ved man, at man meget sjældent får det, man forventer fra hans side. Hvad enten det så er plade – eller bogudgivelser. Hans selvbiografi ”Chronicles Volume One” fra 2004 rejste spørgsmålet: Hvor mange flere ville der komme? Ingen!
Og det viste sig så, at de mange Dylan-signerede udgaver af den nye bog fra hans hånd viste sig at være et falsum iværksat af forlaget, og det er kun med til at mystificere denne udgivelse. Men efter at have læst den danske udgave af denne seneste udgivelse, er den amerikanske udgave endelig udkommet i Danmark efter måneders ventetid. Her forholder jeg mig til den oversatte bog. Men bare den prætentiøse originaltitel, “The Philosophy of the Modern Song”, er misvisende.
Bogen er en slags essaysamling om nogle sange, ikke filosofi, og sangene, der beskrives som ’moderne’, er fra 1950’erne frem til 1970’erne. For det store problem med den danske oversættelse, ”Den moderne sang”, bliver tydeligt allerede i titlen og tydeligere igennem læsningen. Oversætteren har tydeligvis kæmpet med teksten og flere gange måttet give op og lade den engelske tekst stå. Der er så mange konnotationer, associationer, metaforer, skæv humor og mere eller mindre skjulte tekstcitater fra den sang, som artiklen handler om, at den danske oversættelse desværre ofte ligner en næsten absurd google-oversættelse.
Trods alle disse forbehold kan bogen alligevel anbefales! Dylan har naturligvis en grundig indsigt i amerikansk sangskrivning, og den formidler han så godt, at nye aspekter af sangene tit kommer frem. Der zigzagges mellem perioder, temaer og genrer, og det bedste udbytte af artiklerne er at finde netop den version af sangen, som teksten handler om og lytte til den sideløbende med læsningen. Mange af titlerne kan findes på playlister på f.eks. Spotify.
Bob Dylans høje status er medvirkende til, at der altid har været stor prestige i bare at blive omtalt af ham. Derfor er det en slags blåstempling at blive nævnt i denne bog, men også tankevækkende at visse musikere ikke er repræsenteret her. Dylan causerer over store navne som Frank Sinatra, Johnny Cash og Elvis Presley, men er lige så veloplagt, når han skriver om en række croonere, syremusik og mindre kendte country- og folkemusikere.
Nogle vil blive forvirret af – eller køre træt i – de mange obskure musikere og referencer, som bogen omtaler, men mange Dylan-fans vil sikkert i årevis debattere artiklerne. Der er ikke noget nyt i, at Dylan er godt inde i den store amerikanske sangbog. Han har altid gerne villet fremhæve nogle mindre kendte musikere, og de er godt repræsenteret her sammen med de store, kendte navne.
”Den Moderne Sang” har en del til fælles med Dylans ”Theme Time Radio Hour”, et radioprogram som han var vært på fra 2006 til 2009. Selv om bogen ikke har et bestemt tema, så kommer den grundigt rundt i alle hjørner af populærmusikken og naturligvis rootsmusikken.
Selvom Dylan skriver om andres sange, så er det ikke uventet, at han indlæser nogle af sine egne foretrukne historier og heltefigurer i disse sange. Den lovløse, landstrygeren, Jesus-figuren, den stigmatiserede outsider, som bekæmper social ulighed, egen retfærdighed, tro og integritet.
Det bedste udbytte af bogen får man ved at bruge den sporadisk eller specifikt til at læse om det, der interesserer én mest. Den er nok det, som amerikanere kalder ’a coffee table book’ – en bog man kan lægge
frem for at vise sin gode smag, og som kan benyttes efter behov, også fordi den indeholder over 150 fotos og lækker grafik. Som nævnt er belønningen stor ved at vælge den originale tekst, og efter en lang pause er den engelsksprogede version af bogen som nævnt igen i handlen herhjemme. Den vil mange nok foretrække at læse.
Vi skal i nok stadig ikke forvente en ”Chronicles Volume Two” eller en opfølger til denne nye bog, ”Den Moderne Sang”. Man skal i det hele taget være forsigtig med at forvente noget bestemt fra Bob Dylan. Men heldigvis ser det ikke ud til, at bogen bliver Dylans gravmæle, for trods sin alder (81) er Dylan heldigvis stadig musikalsk aktiv. Den mand er still going strong!
