For fire et halvt år siden stod en ung kvinde på en lille interimistisk scene i Musikkens Bus fra Aalborg, som besøgte den corona-udsatte SPOT Festival i Aarhus. Sammen med syv andre unge talentfulde musikere havde alle en halv time til at gøre indtryk i den meget intime og tæt publikumsbesatte bus.
I Musikkens bus
Under kunstnernavnet Vilma gav Marie Vilsbøll, som på dette tidspunkt var på startfeltet af sin karriere, sine personlige og meget følsomme numre. Stemningen var tæt, næsten skrøbelig – præcis som hendes sange. Men repertoiret var endnu begrænset, og da hun nåede til slutningen af sit sæt, stod hun i en særlig situation: Der var simpelthen ikke flere sange at spille. I stedet måtte hun tage et utraditionelt valg og spille et af de tidligere numre igen. Et improviseret ekstranummer, som publikum dog tog godt imod. Ironisk nok har netop dette nummer siden vist sig at blive hendes måske mest berømte sang.
Nu er der gået mere end fire år, og Vilma må siges at være kommet et kvantespring videre. Fra den lille scene i en musikbus til en markant plads på den danske musikscene har hun udviklet sit udtryk, udvidet sit repertoire og opbygget et stadig større publikum. Selv beskriver hun udviklingen som en rolig, men betydningsfuld rejse:
”Det har været en rejse, som jeg stadig føler, at jeg er på, og som går stille og roligt. Jeg har været så heldig, at der er nogen, der har hjulpet mig. At spille med Signe Svendsen har givet mig rigtig meget, og jeg lærte meget af hende om at være artist og være på turné. Signe fortæller også rigtig meget, og hun fandt hurtigt ud af, at jeg gerne ville snakke meget og gav mig selvtillid. Dengang i bussen var jeg meget nervøs, og det er jeg da stadigvæk, men jeg tror, at der er mange, som lytter, så jeg vokser i takt med den større selvtillid.
Også da Sebastian valgte mig til at få Carl Prisen, og jeg var måske heldig, at han lige lyttede, dengang min musik blev spillet i radioen. Jeg har bare gjort det, jeg har lyst til og fortalt mine historier og så er jeg fulgt med, når nogen gav mig en mulighed. Og jeg har også arbejdet meget for det.”
For Vilma er nysgerrigheden en vigtig drivkraft i arbejdet med musikken: ”Det er vigtigt, at man er nysgerrig og ikke er bange for at ødelægge noget, hvis man har musik der peger i forskellige retninger. Så længe, jeg er helt med i det, så gør det ikke noget.”
Hun lægger heller ikke skjul på, at hendes sange ofte ligger tæt på hendes eget liv: ”Jeg har aldrig været bange for at skrive noget forskelligt og har aldrig været bange for at udlevere mig selv, jeg har ikke noget at skjule.Men jeg har haft noget angst, som var knyttet til, at nogen kunne bruge noget af det jeg siger imod mig, men hvorfor skulle de det. Det har været unødvendige bekymringer. Jeg oplever, at folk spejler sig i det, jeg synger, så at vi på en måde har et fælles ståsted. Jeg tror, at jeg kan lave sange om alt, hvis blot det rammer mig. For mig skal der være en historie, ikke bare noget for sjov, det skal betyde noget for mig og vække min sangskriverlyst.”
Som mange unge musikere balancerer hun også kunsten med hverdagen: ”Jeg har modtaget legater og støtte bl.a. gennem KODA og har altid arbejdet ved siden af, og jeg arbejder nu på et spillested i Aalborg og ligeledes på et musikkontor. Faktisk bruger jeg det, jeg selv har lært, til at videregive og råde andre unge musikere.”
Vejen ud til publikum er stadig noget, der bygges op skridt for skridt: ”Jeg er blevet mødt med nysgerrighed, men har også oplevet, at de større spillesteder ikke er interesseret, men så har de måske et mindre spillested, så man bygger det stille op derfra.”
Vilma har også fået et af sine numre præsenteret i DR koncerthuset, og om den store oplevelse fortæller hun: “Jeg ved ikke helt hvordan jeg var så heldig at ende der. Men året inden havde pigekoret sunget min sang “Jeg savner dig bare, det er alt” til deres julekoncerter. Og så inviterede de mig ind som solist efterfølgende. Det var en rigtig stor oplevelse som jeg er meget taknemmelig for.” (kan høres herunder)
Samtidig arbejder Vilma på nyt materiale – inspireret af historier fra sit publikum: ”Jeg lagde en video ud om at få historier, og der modtog jeg en masse links og mails. Det er meget stort at få historier fra folk, som de ellers ikke har fortalt til nogen, og det har jeg stor respekt for. Indtil videre har jeg skrevet to sange om dette, men måske bliver det til en plade eller to…”.
Det er utrolig dejligt at høre, at en ung, dygtig og meget sympatisk singer-songwriter, som stadig har begge ben solidt plantet på jorden, forstår at fortælle personlige historier med følelser, tanker, der rammer dybt i hjertet, og som mennesker kan spejle sig i.
