usatur

Pressefoto

“The Pacific Norhtwest” kaldes den turné, som Lydom, Bugge og Høirup er på i øjeblikket. Allerede indtaget er Seattle i staten Washington, Vancouver/Canada, Chilliwack/Canada, Bellingham tilbage i Washington og Poulsbo er vel overstået, og det samme gælder radioshowet Nordic Roots and Branches i Everett. Torsdag aften gjaldt det en koncert i Olympia, og fredag d. 22. januar står de tre erfarne musikanter på scenen i Port Townsend, ligesom de også deltager i et radioshow.

Pressefoto

Pressefoto

Lørdag er Seattle igen på programmet med workshops, koncert og dans i Seattle Folklore Society & Skandia Folkdance Society. Søndag aften Tacoma i Scandinavian Cultural Center, og mandag sluttes af i Portland, Oregon. Det er noget af en flot tur med 12 koncerter & og radio, som d’herrer har fået strikket sammen. Det er anden gang, at trioen har spillet sammen i USA. Første gang var sidste sommer, hvor de var til Festival of American Fiddle Tunes i netop Port Townsend, hvor de først introducerede deres første fælles album, Gangspil, før det blev udgivet i Danmark.

Festivalens kunstneriske leder, Peter McCracken gav dem dengang disse flotte ord med på vejen videre: “Lydom, Bugge & Høirup: Just the best f… Danish music you’ll ever hear in your lifetime!”

Meget bedre kan det vel ikke siges, og mon ikke de bliver gentaget, når Sonnich, Kristian og Morten kommer forbi igen fredag?

www.trad.dk

www.facebook.com/trad.dk