Vil man ”tyvstarte” på årets Tønder Festival, så kan det ske allerede fredag 16. august, når Norrie McGregor giver akustisk koncert klokken 16.00 på musikpubben midt i byen og nok kendt af de fleste, der har gæstet Tønder før. Senere samme dag spiller Modern World, og så går det ellers slag i slag både på selve Hagges og fra mandag 19. august også i den hyggelige gårdhave.

Maria Molde

Lørdag spiller bl.a. trioen Markens Guld, som har sange fra dagliglivet og den lokale natur på deres program. Fra søndagens program kan nævnes Drones & Bellows og O’Hein & Friends, der begge er fra det sønderjyske. Sidstnævnte spillede på årets Strib Vinter Festival.

Dagen efter kan man bl.a. opleve The Fire Once Lost og POPlic, og dagen før Tønder Festival åbner står den forholdsvis nye duo Molde & Nielsen på scenen med dansksprogede sange om hverdagslivet. Duoen spiller også onsdag eftermiddag.

Vingard

Senere samme aften er Bound By Law (øverste foto) klar med deres fornøjelige og energiske country/americana. Og man kan også opleve mere i denne genre, når nordjyske Vingard spiller onsdag aften. Forinden præsenterer singersongwriter Anne Iben & Temps deres udgave af roots- og countrymusik.

Harpin Wolf og the black sheep

Fra torsdagens og lørdagens program kan nævnes de energiske Harpin Wolf & The Black Sheep, og her er der mulighed for ægte bluesmusik serveret både med charme og varme. Fredag og lørdag aften slår Potters Jig sig løs med mange kendte og energiske irske og skotske melodier, og ligeledes fredag/lørdag bliver der præsenteret ægte spillemandsmusik af Maltekspressen, som begge dage indtager Gårdhaven.

O’Hein

Så er man til mere intime koncerter samt mulighed for at smage solæg, hjemmelavet gullaschsuppe eller noget helt tredje, så er Hagges stedet. Her er åbent fra 12.00 til 02.00 fra 17.-19. august, tirsdag 20. fra 11.00 til 04.00! og under festivalen allerede fra 10.00 til 04.00.

Når Tønder Festival er slut lørdag, så kan man nå at besøge Hagges om søndagen mellem 10.00 og 18.00, hvis man lige skal falde ”lidt ned” efter de mange musikalske oplevelser. Der er nemlig ikke levende musik denne dag.

NYHEDER