Take Me to the River’ er et mangesidet projekt og et ønske om at fejre og bevare den musikalske arv, som især stammer fra byerne Memphis og New Orleans. Det har udviklet sig til en slags bevægelse, som både dokumenterer, udgiver og underviser i denne musik. Men først og fremmest kan man opleve musikken live via de koncertturneer, som når jorden rundt. Vi fik glæden ved at opleve koncerterne med, hvad man kan kalde New Orleans-delen af projektet.
Man kunne frygte, at det ville blive lidt museumsagtigt, at det mere handlede om kostumer og et iscenesat show mest beregnet for øjnene. Men allerede ved de første rytmer begyndte vores kroppe at bevæge sig, da blæsergruppen satte ind, var vi i gang med dansen, der bare blev vildere med opmuntringerne fra sangerne, og som fortsatte indtil sidste tone. Det var nemlig meget kompetente musikere, der først og fremmest gav os autentisk kvalitetsmusik med masser af soul og rhythm’n’blues for kroppen som god afveksling til de mange rene lytteoplevelser andre steder på festivalen.
Foruden backingbandet under ledelse af Martin Shore kom nogle sangsolister i fokus: Big Chief Bo Dollis i fuld Mardi Gras-kostume, Angelica ”Jelly” Joseph med sin mægtige stemme og vitalitet – og ikke mindst Cyril Neville. Navnene er måske ikke så kendte her i Europa, men især sidstnævnte er en sand legende i amerikansk rootsmusik. Jeg har haft glæden at opleve ham live i Danmark og ikke mindst med Neville Brothers på hjemmebane i New Orleans, hvor han nærmest har helgenstatus. Det var skønt at se især ham stadig i fuld vigør.
Musikken mindede mig også om, hvor meget jeg savner New Orleans-temaet på Tønder Festival. For år tilbage genlød det daværende område NOLA ved Bolero af de lystige toner af cajun-, zydeco-, blues- og jazzmusik og skabte en slags kreoler-stemning, og hvor perfekt Bolero dengang fungerede som dansepavillon.
