Den unge,danske folk trio Stundom optrådte i Bolero torsdag og i Visemøllen fredag, og jeg måtte have det hele med, for det her var virkelig fremragende. Et begejstret publikum var helt enig. Næsten klassiske fabuleringer over danske folketoner i et perfekt samspil.
Gruppen består af Emma Kragh-Elmøe på violin og bratsch, Julian Svejgaard på klaver og trædeorgel og Villads Hoffmann på cister (cittern) og bratsch. Musikken er overvejende instrumental, men der synges også lidt af og til – gerne i samarbejde med publikum. De tre musikere mødte hinanden for ni år siden i forbindelse med det igangsættende folkemusikstævne Rod, som siden 1996 har samlet unge mellem 15 og 25 år, der ønskede at spille og danse nordisk folkemusik.
”Hvis ikke de er døde, lever de endnu” Sådan slutter mange gamle ,nordlige folkeeventyr, sætningen fortæller desuden om folkemusikkens tradition, og det er også titlen på Stundoms andet studiealbum fra 2024. Det første hed ”Må jeg holde din hånd?” og var fra 2021.
Trioens navn er et næsten glemt gammeldags, dansk ord, der som gruppen sagde i en præsentation, betyder sommetider; nu og da; af og til.
Stundom har, som noget helt usædvanligt for folkemusikere, optrådt flere gange med succes på Roskilde Festival i år. Jeg havde svært ved at tro det, da jeg hørte om det, for det passede slet ikke ind i mine forestillinger om Roskilde, men det kan altså godt lade sig gøre! I Visemøllen på Tønder lagde Stundom ud med en kombination af tre folkemelodier. ”Som Stjernerne på Himlen Blå” var en af dem, og det blev også senere den, der afsluttede koncerten. Så fulgte ”Farvel til Fanø”, som Julian angiveligt havde skrevet på færgen til Esbjerg. Da overfarten kun tager 12 minutter, må man regne med, at han har broderet lidt videre, da han kom i land.
”Melodi til Sofie” var næste nummer, udsat for bratsch, violin og et nyindkøbt trædeorgel. Stykket var en flot tak for venskab og husly til Sofie, en god ven. ”Faret vild i en sommer” fra det seneste album fulgte, og så tog trioen en herlig nyerhvervelse frem: En spilledåse bygget som en syssel i Coronatiden, hvor der var tid til den slags. På en hulkortstrimmel var spilledåsemelodien, som gruppen akkompagnerede, indkodet. Villads drejede kyndigt håndsvinget i det helt rigtige tempo og publikum fulgte spændt med. Det virkede ganske fremragende.
En blid protest-syng-med-sang fik vi også. Julian havde skrevet ”Hvalens sidste dyk” som en reaktion på de mange gamle sømandssange, der handlede om at sejle ud og slå så mange hvaler som muligt ihjel. Nu var det på tide at se sagen fra hvalens perspektiv, mente han, og publikum sang aktivt med på den stemningsfulde ballade uden ord, men med toner, der ind i mellem lød som hvalens skrig.
Stundom sluttede koncerten med en trestemmig udgave af ”Som Stjernerne på Himlen Blå” og understregede dermed, at de bygger frit på traditionen, som de tilfører deres egne smukke fortolkninger.
På en festival som Tønder Festival, hvor meget af musikken er folk-rock, repræsenterer Stundom et stille, akustisk hjørne, velegnet til de små spillesteder. Hvis man skulle sammenligne deres musik med andre gruppers, må det være dygtige folk som de belgiske DHoore-brødre, svenske Triakel eller danske Dreamers’ Cirkus.
