Foucault (øverste foto) har tidligere besøgt Tønder Festival og bevist, at han er en sanger og sangskriver, der har noget ekstraordinært på hjerte. Hans sange og fortolkninger af f.eks. John Prine er meget overbevisende og har skabt en stor international respekt om hans musik.
Han startede sin Europa-turné i Tønder som promotion for sit seneste album ’The Universal Fire’. Temaet for albummet er både den brand i Universal Studios i Californien, som ødelagde masterindspilningerne af meget af USA’s væsentligste musik samt Billy Conways dødsfald – hans faste trommeslager igennem mange år. Tunge emner og seriøs musik.
Foucault har samlet et band – og hvilket band! Alle er sangere, multiinstrumentaliser, producere m.m. og har imponerende cv-er. Jeremy Moses Curtis spillede bas. Han har en fortid hos bl.a. Booker T. samt en solokarriere. Trommerne blev betjent af John Convertino, der foruden sin solokarriere er en del af rootsrockbandet Calexico. Og Erik Koskinen, guitar og vokal.
Jeg fik hilst på dette hold af musikere, da de opholdt sig på festivalen et par dage. Især Convertino var imødekommende og ville gerne sludre og svare på mine spørgsmål. Han fortalte, at de var mødtes kort før afrejsen til Europa. Foucaults sange og arrangementer skulle de lige genopfriske, men da Erik ’Kosko’ Koskinen i sidste øjeblik havde foreslået, at Convertino og Curtis akkompagnerede ham, da han senere skulle spille, havde de kun mulighed for at øve nogle få timer.
Han viste mig sin nødtørftige sætliste med notater, men da Koskinen er kendt/berygtet for at ændre på musikken under koncerterne, så var det en stor udfordring. Men med små signaler undervejs ydede Convertino og Curtis en solid indsats, og jeg tror ikke, ar publikum opdagede, at dette nærmest var en jam/øve-session. Allerede på de næste koncerter på deres kommende turné, er de tættere sammenspillet.
Kris Koskinen
Det er nemlig ikke alle koncerter, der er programmeret og koreograferet. Her fik jeg bevist, hvor dygtige og rutinerede de fleste musikere er, og hvor ’håndværksmæssigt’ de nogle gange må gribe opgaverne an. Og hvis du går med en forestilling om, at de alle har en udsvævende livsstil, så tro om. Alle musikere på Tønder Festival fik en nøjsom rider med fornødenheder og en spartansk skurvogn stillet til rådighed.
Jeg kendte faktisk ikke Koskinens musik, men det var en glæde at høre, hvordan deres sammenspil i trioen fik hans sange til at swinge. Musikken er forholdsvis simpel og teksterne lige ud af landevejen. Der er elementer af ’sumpet’ musik, som mindede om Tony Joe White, Ry Cooder eller JJ Cale. Der var en god lyd og stemning i teltet og anerkendende ord blandt musikerne efter koncerten.
Med melodistumper og tekstbrudstykker i ørerne og munden kunne jeg synge videre på hans sange ”Red Dress Girl” eller ”I’m working on the 4th of July just to keep the bastards and bloodsuckers away” – Koskinens sang om USA’s uafhængighedsdag, som er helligdag. Men ’hvor musikere, sygeplejersker og lastbilchauffører m.fl. er nødt til at arbejde’ som Koskinen sagde.
