Lige siden 1970’erne har en række musikere med baggrund i traditionel folkemusik forsøgt at sprænge grænserne for, hvad man må og kan med den akustiske musik. Mange har haft glæde af deres musikuddannelser og fået lyst til selv at skabe ny musik. Hvad enten det er mulighederne for det enkelte instrument eller selve rammerne, så har de udviklet det, som man efterhånden gav betegnelsen New Acoustic.
I USA er det især musikere som Bela Fleck, Darol Anger, Tony Rice og Chris Thiele og Punch Brothers, der har banet vejen. I Europa begyndte musikere også at eksperimentere med den akustiske musik ved at bruge elementer fra jazz, klassisk og verdensmusik sammen med den traditionelle musik. Herhjemme er Dreamers’ Circus og i Sverige Väsen med til at åbne nye dimensioner i musikken.
Amerikanske Hawktail er et at de førende New Aoustic-orkestre, og det forekom naturligt, da de begyndte at arbejdede sammen med Väsen, indspillede et album og optrådte sammen. Det kunne vi opleve på årets Tønder Festival.
Hawktail gav imidlertid også deres egen koncert. De er egentlig en kvartet, men deres mandolinist medvirkede ikke, så de havde travlt med at arrangere musikken til koncerten for deres trio. Britanny Haas, violin, Jordan Tice, akustisk guitar og især bassisten Paul Kowert gav sig imidlertid tid til at fortælle lidt om sig selv og deres musik. Han fortalte bl.a., at han havde fået privatundervisning, siden han var fem år, og de spillede en komposition, han havde skrevet til sin første spillelærer ”Miss Pretzel”.
”I stedet for de traditionelle sange og melodier, så forsøger vi at sammensætte vores koncerter af suiter, stykker eller cyklusser, der følger dynamikker, som passer til lejligheden. Vi kender hinanden så godt, at vi kan fornemme hinandens personligheder og følelser og forsøger at give hinanden musikalske frirum.”
Desuden fortalte Paul Kowert, at hans andet musikalske projekt Punch Brothers holder pause efter en travl sommer.
Koncerten blev en intens affære. På de attraktive forreste rækker sidder man næsten blandt musikerne, og præcis som Kowert fortalte, så fornemmer man den interaktion, der er vigtig for oplevelsen. At de alle er virtuoser på deres instrumenter, har jeg været vidne til før, i bl.a. Punch Brothers, men nu blev jeg næsten involveret.
Det var en slags kammerkoncert med et aktivt lyttende publikum. Og vi blev belønnet med både stille og vilde passager og vidunderlig klar og distinkt lyd. Foruden deres egne kompositioner ”Movement 1” og ”2”, ”Unless Suite 1-4”, ”Shallows/Decade” ”In the Kitchen” spillede de Norman Blake-nummeret ”Black Hawthorne” og et medley med ”Johnson Boys”.
