Om kun godt en måned bliver årets Spot Festival afviklet i Aarhus, nemlig d. 6. og 7. maj. Som vanligt med ca. 150 navne på programmet, som dækker over solister og bands i mange genrer, selv om rock, metal og pop er mest repræsenteret.

Charlotte-Amalie

Carmie

Men også med andre toner på programmet! Med bl.a. Gorgeous og eee gee, der begge spiller country-indie i moderne udgave og en række singersongwritere som Ginne Marker, Maise, Sophia HP, Carmie og Charlotte-Amalie, der lige er blevet præsenteret her på rootszone.dk. De tre sidstnævnte deltager også som repræsentanter for Det Jyske Musikkonservatoriums showcase.

Så er den nordjyske folkemusiker og sanger Jonas Ringtved på programmet og ikke mindst festivalens hovednavn, set med rootszone.dks briller på, nemlig Rikke Thomsen, (øverste foto) som lige har afsluttet en måneds landsdækkende turne. Hun vil på sit uforfalskede sønderjyske uden tvivl få mange tilskuere til at spidse ører og i det hele taget nyde hendes mange skønne sange og melodier.

Foruden musikken består festivalen af en stor netværks- og konferencedel.

Home