Diaspora er betegnelsen for en gruppe mennesker, der lever spredt, i landflygtighed, uden for deres ege land. Denne vinter-lørdag-aften i Taastrup Teater & Musikhus var det Syrien, som var i centrum med musik og kultur.
Et begejstret publikum, de fleste med syrisk baggrund, men også nogle håndfulde med dansk, fik en fin præsentation af toner fra Syrien, Algeriet, Irak, Tyrkiet og flere andre mellemøstlige lande. Nogle ville kalde det folk-rock, andre ville nok sige, det var fusionsmusik eller folkemusik. I hvert fald var det medrivende.
Hen mod koncertens afslutning bevægede spontant dansende tilhørere sig gennem salen, viftende med tørklæder og med det ”rigtige” syriske flag, revolutionsflaget, med grøn-hvid-sorte striber og tre røde stjerner. Bevægende og smukt! Lad os håbe, at det nye Syrien må blive lykkeligt og fortsætte en fredelig og demokratisk udvikling og ende med at tilstå kurderne deres eget land og kultur.
Aftenens konferencier var lægen Haifaa Awad, der kyndigt præsenterede de seks musikere og sangere, af hvem flere kom fra Nordtyskland og Holland. Initiativtageren til denne aften var guitaristen Nour Amora med palæstinensisk-syrisk baggrund. Det var også ham, der præsenterede aftenens sange, hvis titler jeg desværre må afholde mig fra at gengive, men hvis temaer ofte var længsel, savn og kærlighed. Nour Amora er klassisk udannet guitarist og formidler til daglig musik til børn i Rudersdal Kommune.
Særligt indtryk på mig gjorde sangerinden Abeer Albatal, der har en solid baggrund og har optrådt ved adskillige koncerter og festivaler i Syrien, Libanon, Tyskland, Belgien og Nederlandene. Desuden kiggede jeg meget på Jack Sabbagh, der mestrede kanun (quanun) – det mellemøstlige, traditionelle trapezformede strengeinstrument, som er i familie med boks-citeren og har72-84 strenge. De øvrige musikere var trommeslagerne og guitaristerne Amer Dahbar, Tarek Alfaham og Fahed Chugri.
Sådan en aften ville man gerne kunne lidt arabisk, men nysgerrigheden på kulturen, ordene og melodierne blev helt bestemt vakt. Og det må være en overkommelig opgave for et dansk spillested at invitere Nour Amora, der vil være en god ambassadør for en kultur og en folkemusik, vi normalt ikke hører så meget til herhjemme.
