Fonden VoxHall, der står bag spillestederne Atlas og VoxHall i Århus, åbner fredag 5. oktober en såkaldt pop-up forretning i Fredriksgade 31 i midtbyen.

Åbningstiderne bliver tirsdag – fredag 11.00-17.00.

Marketingsmanager Mikael Juul Larsen fortæller om det nye tiltag:

”Tanken er, at vi gerne vil tættere på vores brugere i dagtimerne og hér give dem den bedst mulige servicering. Vi får muligheden for at fortælle vores kunder om vores fantastiske musikere og guide dem i deres valg af koncerter.”

Man vil således kunne få kyndig vejledning i, hvad der sker på de to spillesteder og høre om jazz, rock, world, folk eller noget helt andet. Man kan selvfølgelig købe billetter og gavekort, og der er også planer om, at man lejlighedsvist kan møde nogle af de aktuelle navne i forretningen.

http://www.fondenvoxhall.dk/