Fredagens første koncert på Torvescenen blev indledt med en smuk og stemningsfuld optræden af den dansk/skotske duo The Quiggs, bestående af det charmerende par Pernille og Stephen Quigg. Deres stille og elegante musik satte en perfekt stemning for dagen, og deres aappella-optræden på to numre var intet mindre end fortryllende.
The Quiggs
Især var deres version af “The Fox” en højdepunktsoplevelse, hvor den rene vokal og deres harmoni skabte en magisk atmosfære. Pernilles udgave af ”Amazing Grace” var ligeledes rørende og gik direkte til hjertet, hvilket gav gåsehud blandt publikum. Parrets evne til at formidle følelser gennem enkelt og ægte sange viste deres store musikalitet og nærvær.
Duoen formåede også at tilføje humor til koncerten med en ironisk sang om kolesteroltal, hvilket gav et frisk pust og viste, hvordan de kan blande alvor med humor. Et andet højdepunkt var deres smukke fortolkning af Pete Seegers “Where Have All the Flowers Gone”, som formåede at fange essensen af fred og håb i disse tider. De præsenterede også en enkelt sang på dansk om Tollundmanden, hvilket tilføjede et historisk og kulturelt lag til koncerten.
Alt i alt var det en fantastisk start på dagen – en koncert præget af ægte musikalsk dybde, charme og en dejlig blanding af humor, følelser og kultur, da Stephen Quiggs flotte kraftige stemme er ideel til fortolkninger af de skotske sange. The Quiggs leverede en mindeværdig oplevelse, som uden tvivl vil blive husket af alle fremmødte.
Så fulgte der dansk lune fra øverste hylde. Søren Krogh med sit band Blågræs leverede en koncert, der både var underholdende og varmende med den nordjyske tørre humor i centrum. Kroghs evne til at dele sjove og interessante historier skaber en afslappet og hyggelig stemning, hvor publikum bliver inviteret med ind i hans verden, og man lærer hans persongalleri at kende.
Det er tydeligt, at Krogh besidder en stor musikalitet, idet han formår at sætte sine fortællinger på vers til smukke melodier, som tilføjer en ekstra dimension til koncerten. Undervejs berører han mange forskellige emner fra dagligdagen, ofte med et blik, man måske ikke selv altid lægger mærke til, hvilket giver eftertanke og refleksion.
Calum Sands, Allan Taylor og MC Hansen
Koncerten var fyldt med masser af humor, fællesskab og øjeblikke, der får publikum til at grine, men også tænke over de små ting i livet. En koncert, der formår at balancere det sjove med det alvorlige, og som efterlader publikum med en følelse af glæde og inspiration.
Aftenen bød på to koncerter i Kultur- og Fritidscentret. Den åbnede med Songwriters’ Circle med Allan Taylor, Calum Sands og MC Hansen. Det blev et smukt farvel til førstnævnte, som stopper med at turnere, efter at han har spillet i Skagen gennem fire årtier. Vi kommer til at savne hans varme, dybe stemme og smukke guitarspil – og ligeledes hans tekster, der rammer dybt med historier om livet set fra hans empatiske perspektiv.
Calum Sands er kendt af de fleste folkemusikelskere, enten som solist eller sammen med sin familie, The Sands Family. Han er fra County Down, Nordirland, og hans lokalområde har en stor plads i hans sangskrivnings hjerte, men han har også udgivet sange med politiske indhold, som har fået publikum til at lytte og tænke. MC Hansen præsenterede stor humor og hygge fra Jungshoved i det østsjællandske. Med stor fortællelyst og gode ofte finurlige historier, ofte fra det virkelige liv, er det altid en fornøjelse at lytte til sangeren og sangskriveren
Duncan Chisholm
Efter en stille åbning sluttede aftenen med et gensyn med det skotske band Wolfstone. Bandet er et markant skotsk-keltisk folk-rockband, der har markeret sig med sin unikke blanding af traditionel musik og energisk rock. Deres musik er kendt for sin imponerende instrumentale evner, hvor især Duncan Chisholms violin spiller en central rolle og bidrager til bandets karakteristiske lyd. Liveoptrædener med Wolfstone kan beskrives som intens og engagerende, hvilket også har cementeret deres ry som et kraftfuldt liveband.
Generelt får Wolfstone ros for deres musikalske kunnen og evne til at fusionere forskellige genrer på en måde, der både ærer den keltiske arv og tilføjer moderne rockenergi. Deres tidligere albums, med hits og mere kendte numre bliver værdsat af mange publikummer, for deres nyere numre er ikke så kendte herhjemme endnu.
Alt i alt er Wolfstone et stærkt og respekteret band, som har formået at skabe en unik plads for sig selv på den skotske musikscene med en dedikeret fanskare, der værdsætter både deres instrumentaldygtighed og den energiske stemning, de bringer til scenen.
