Hvem pokker er Bartof? Nej, det er ikke cafeen på Frederiksberg, vi taler om, men titlen på Dissing & Las’ seneste album, “Balladen med Bartof”, der udkom i foråret 2010. Noget så usædvanligt som et konceptlignende album med 12 sange, der er hægtet sammen som billeder af figuren Bartof. En dansk mand, der tumler rundt med identitetsproblemer, oplevelsestrang, kærlighedshistorier, ambitioner, faderrolle, festlyst og flugt.
Albummet med figuren Bartof som tidsbillede er en måde at samle det hele på, forklarer Jonas Dissing, der sammen med sin bror Rasmus Dissing og Las Nissen udgør Dissing & Las. Alle tre er sangere og sangskrivere og bidrager næsten ligeligt til den samlede pulje af sange i bandet. Sangene til “Balladen med Bartof” er i modsætning til bandets forrige album “Lige Præcis” fra 2008 skrevet inden for et år – og med Bartof i centrum.
“Jo, vi har skam mødt den der fantastiske fyr. Han er dukket op igennem alle årene. Måske i forskellige forklædninger og alder,” siger Jonas Dissing.
“Man kan sige, at vi har strammet indpakningen. Det er som at lave et lille teaterstykke.”
Poetiske billeder
Det danske sprog, det lyriske element og den episke tradition hentet fra eksempelvis amerikansk folkemusik er vigtige bestanddele i Dissing & Las’ kunstneriske afleveringer.
Og så er der Povl, som Jonas Dissing kalder sin far, Povl Dissing. I 17 år har sønnerne og Las Nissen været med på landevejen og i studiet med Povl Dissing. Sønnerne er selvsagt vokset op med hele det dissing’ske musikalske univers. Et mester/lærlinge-forhold kan man kalde det, men Dissing & Las har med deres nu to album markeret sig som et absolut bæredygtigt og selvstændigt foretagende.
“Når jeg hører musik, der virkelig rører mig, bliver jeg glad, melankolsk eller noget helt tredje. Vi har med Povl oplevet at tage ud og mærke, at det rent faktisk nytter noget, og at man kan få folk til at græde og grine… at man kan inspirere dem. Den ambition har vi også. Ikke fordi vi vil frelse nogen. Men når man har mærket, hvad musik kan gøre ved en, når man bliver ramt af det der musikværk, så vil man fortsætte med det,” siger Jonas Dissing.
Arven og ilden
Er I drevet af et ansvar for at videreføre en tradition, eller handler det også om en frigørelsesproces?
“Det er jo ikke sådan, at vi tænker: Uh, nu må vi varetage arven på den bedst mulige måde, eller nu skal vi gå ned i historien og blive lige så berømte, som min far er blevet. Jeg kan mærke, at lige så snart jeg begynder at tænke på, om det nu er godt nok i forhold til min far, kan jeg nu leve op til det, kan jeg overhovedet leve af det og så videre… er det meget dræbende for den kreative proces.”
“Det vigtigste er, at ilden er der. Når man hører en rigtig god sang af en af de store mestre – Bob Dylan, Tom Waits, Neil Young. Når man kan mærke, okay, der er en mening med det her. Det er ikke et spørgsmål om berømmelse, penge eller musikhistorie. Det, der driver mig, er kærligheden til musikken, den følelse, man får, når man hører en god sang, og når folk tager godt imod vores sange,” siger Jonas Dissing.
Tre sangskrivere – et band
Sangene på “Balladen med Bartof” har forskelligt præg og tydelig afsender. En Las Nissen-sang er anderledes end en Jonas Dissing-sang. Alligevel er der et klart fælles udtryk, som har at gøre med de tre musikanter og sangskriveres måde at arbejde sammen på.
“Hvis man er sammen længe nok, får man de samme vendinger, talemåder og så videre. Som i et langt ægteskab. Vi har de samme referencer, men vi går på opdagelse i musikken hver især. Når jeg for eksempel har fundet noget interessant, glæder jeg mig til at spille det for de to andre hoveder og få kommentarer.”
“Vi skriver hver for sig. Så mødes vi, spiller det for hinanden og retter det ind. Vi er meget forskellige i vores musiceren, og ingen af os er ekvilibrister. Rasmus spiller/skriver ud fra klaver, Las ud fra guitar – og jeg er grafisk designer. I starten syntes jeg ikke, jeg havde nok at gøre godt med rent musikalsk. Men jeg fandt ud af, at en begrænsning kan være en fin ting. Jeg har oplevet det som designer. Nogle af de smukkeste løsninger kan opstå, når man har meget lidt at arbejde med i stedet for at have hele paletten til rådighed. Det har jeg taget til mig i min sangskrivning,” siger Jonas Dissing.
Martin Blom Hansen
