I år kommer uddelingen af årets Danish Music Awards Roots-priser til at foregå i Tønder, ligesom den gjorde i årene 2001 til 2009 og igen i 2016. Det sker i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus lørdag d. 27. november. Dagen før er der koncert med Efterklang, som er gratis, men sponseret af dog skal man bestille billet på tf.dk. DMA Roots 2021 er arrangeret af genreorganisationen Tempi og Tønder Festival.

Ida Wenøe

Til prisfesten serveres naturligvis også musik. Se, hvem der spiller, længere nede. Først de nominerede i de syv kategorier. Som Årets Nye Danske Rootsnavn er de nominerede: VAEV, Stringflip, Nevesta’s Voice, Som Os, Himla og Mallemuk.

Til Årets Danske Rootsnavn er de nominerede Ida Wenøe, Mirja Klippel, VÍÍK, Basco og Annelene. Sidstnævnte hedder Toft Christensen til efternavn og spiller også med i to af de nævnte bands, nemlig Som Os og VÍÍK.

Svøbsk

Årets Danske Rootslivenavn skal findes blandt følgende syv navne: J. Tex, Svøbsk Duo, Total Hip Replacement, Lars Lilholt, Michael Hamilton, Basco & Jullie Hjetland og Stanley Samuelsen.

Ida Wenøe er igen med i opløbet om at blive Årets Danske Rootskomponist med sin ”One Step”. Det samme er Martin Seeberg med ”Eufori”, Michael Møller & Foreign Lands med ”Everything is new tomorrow”, Mirja Klippel med ”Slow coming alive”, og også i denne kategori er Basco & Jullie Hjetland nomineret, nemlig for ”Ræk mig faklen”.

For Årets Rootstrack er Ida Wenøe minsandten med igen for hele to tracks, nemlig ”One Step” og ”Echoes”, Trolska Polka (hvor Martin Seeberg jo er medlem) er nomineret for ”Den vandrende kæmpe”, Villads Hoffmann for Neonnatten og igen: Annelene med ”Dunkel”.

Nevesta’s Voice

Fire af navnene nomineret til Årets Danske Rootsudgivelse er også nævnt ovenfor, nemlig Basco & Jullie Hjetland, Trolska Polka, Mirja Klippel og Villads Hoffmann for henholdsvis ”Ræk mig faklen”, ”Eufori”, ”Slow coming alive” og ”Flaskepost på himlen”. Desuden er Nevesta’s Voice nomineret for deres ”Mother Tongues”.

Traditionsprisen går til enten duoen Maskineri, Michael Hamilton, Lars Lilholt, Basco eller J. Tex alias Jens Einer Sørensen.

Basco er altså nomineret fem gange, tre af dem sammen med Jullie Hjetland, Ida Wenøe er nomineret fire gange, to af dem i samme kategori, Mirja Klippel tre gange ligesom Trolska Polska/Martin Seeberg. Annelene, Villads Hoffmann, Nevesta’s Voice, Lars Lilholt og Michael Hamilton er hver nomineret to gange.

Til prisfesten spiller Dowda Jobarteh og Kamilla Haugaard, Who Killed Bambi med Mia Guldhammer, Mirja Klippel og Berrin Bas (Tuhaf), Baby Did A Bad Thing, DJ Sabs og Fionia Folk Brothers. Masser af flot og forskellig musik.

Mirja Klippel