Bob Woodruff var i 1990’erne en lovende sanger/sangskriver. Han fik udsendt to album med sine velskrevne sange, men herefter sluttede hans musikerkarriere nærmest. Lige indtil for få år siden, hvor et svensk pladeselskab fik genoplivet den igen ved at udsende nye og gamle Woodruff-sange. Han åbnede netop afsluttede Falkenberg-festival godt hjulpet af det svenske backingband Harvesters.
Adeem the Artist
Adeem the Artist indtog herefter scenen solo i bare tæer, rødt hår og med blå læber. På én eller anden måde lykkedes det ham både at synge og have en smøg i munden. Hans sange handler om samfundets udstødte. Med både humor og bid var hans sange faktisk meget traditionelle folkesange.
Rayland Baxter
Melissa Carter havde en duo (guitar og lilletromme) som backing til sin egen sang og basspil. De holdt sig til den mere jazzede del af americana-musikken. Western-swing. Hendes sange er meget jordnære og handler mest om dagligdagen og livet på gården i Texas.
Rayland Baxter. Klassisk sanger/sangskriver. Solo. Kun egne, selvbiografiske sange. Fingerspil. Baxter skriver tekster om sin opvækst i Tennessee og med en følelsesfuld og stor, fyldig stemme forstod han at bevare (næsten) alles opmærksomhed i den bedste tid fredag aften.
Jesper Lindell
Efter disse amerikanske navne, kunne Jesper Lindell slutte aftenen af. Her i Falkenberg gav han i vinters en stærk koncert med sit lille band. Nu har han fået et 10-personers band i ryggen, og koncerten blev en slags triumftog. Bortset fra et enkelt covernummer, The Box Tops’ ”The Letter”, så var det Lindells vidunderlige sange, som greb os alle. Skiftevis opfordrede de til at feste eller tie helt stille, når der skulle lyttes. Sjældent har jeg oplevet et så lydhørt publikum.
