På festivalens sidste dag var programmet begrænset til en matiné. Til gengæld var det fire prominente amerikanske sanger/sangskrivere, der sørgede for en perfekt finale. Flere af dem Kn høres på TF.
Joe Henry
Lou Hazels finurlige sange kan minde lidt om for eksempel John Prines. De blev leveret med nogle sære historier og et glimt i øjet i traditionel folkesangerstil sågar med mundharpe i stativ. Hazel var på vej til Danmark for en enkelt koncert d. 26. august.
Festivalens bedste vokal tilhører Jobi Riccio fra Colorado. Heldigvis skriver hun også nogle gode sange, som hun kan bruge den på. Hun kan komme helt rundt i stemmeregisteret og så ovenikøbet lave de smukke triller, som imponerede mig. Det var meget overbevisende og bevægende. Hun eksperimenterede lidt mellem sin akustiske og elektriske guitar.
Jobi Riccio
Verdensnavnet Joe Henry optrådte solo ligesom de førnævnte. Han er sofistikeret og rutineret, men måtte alligevel bruge lidt tid på sine særlige måder at stemme sin guitar på. ”Det må være solen. Mine guitarer og jeg plejer at optræde indendørs i mørke koncertsale. Ikke at jeg har noget at skjule eller undskylde”, tilføjede han. Det blev en helt suveræn koncert med sange, der hæver sig over genrebetegnelser. Flere af hans sange bliver fortolket af berømtheder og bør være på vej i ”Den store amerikanske sangbog”.
Joe Henry
Som sidste navn på programmet trådte Ian Noe (øverste foto) ind på scenen og gav tre numre solo. Siden ledsagede hans band ham, før han sluttede med at synge en sang solo. Hans countryinspirerede sange ramte plet og blev min største musikoplevelse på festivalen. Hans autoritative vokal, hans tekster med både hverdagsfortællinger og fantasi, hans direkte og seriøse måde at agere på, fik det hele til at falde på plads, bedst som det sluttede.
Rootsy Summer Fest blev en succes. Med et imponerende program, hvor jeg har udeladt flere navne – blev det hele afviklet tjekket i super omgivelser foran et engageret og lyttende publikum af kendere, der mødes som til en stor familiefest.
