Strib Vinter Festivals traditionelle temakoncert lørdag eftermiddag gav i år tilhørere i anmelderens aldersgruppe en nærværende og nostalgisk oplevelse.
Svend Erik Larsen, Helge Arildsø og Anders Mikkelsen, folkesangere siden Anker Jørgensen, afgrundens rand og Abba, blev pakket godt ind af såvel egne strenge som Leif Ernstsens ”maveorgel” og Perry Stenbäcks akustiske guitar. Ja, den mand får man da ind imellem hørt lidt til, og der er vist ikke behov for at rose ham yderligere her.
Det var ikke bare folkesangere som i gamle dage, men altså også, bortset fra Stenbäck, fra gamle dage, med hyggehistorier, sjoferter og halve løgne. Det hele med alkohol og kvinder i en ikke ganske ubetydelig rolle. Det var sange om kvinder, polakker, vagabonder, grise og tilsvarende fænomener som aldrig forfaldt til modernistisk poesi. Det var solide melodier med behørig afstand til Debussy og Stockhausen. Det var musik for dem der blev skyllet med af 70´ernes folkemusikbølge – hvad publikums sammensætning også antydede.
Det var folk der dampede af hundreder og atter hundreder af timer på scenen. Det var folk der kunne tage en del fra hoften, og for hvem kunsten at få en ”bøf” til at lyde som en del af arrangementet var en for længst indlært kompetence. Der var også gæster på scenen i form af et par hustruer og en lokal på ”snudehøvl”.
Det var folk der kunne alle de gamle kneb, og publikum stod op til sidst. Det var nu næsten for meget med Tom Paxton´s The Last Thing On My Mind som ekstranummer, men hvad…
Hvad er mon en “snudehøvl”?
Ja, det må Nils give en nærmere forklaring på, Morten.
Det er nok noget man stadig bruger på Fanø – men sikkert ikke til Debussy ?
En “Snudehøvl” vist nok en videreudvikling af en redekam med pergamentpapir omkring.
“Snudehøvlen” er bl.a. forsynet med en art spyt-opsamler.
Dejligt med interesse og nysgerrighed.
I visse kredse hvor jeg har færdedes, har kælenavnet “snudehøvl” været anvendt for en mundharmonika.
Så skulle den giraf være parteret.
Så lærte man noget nyt, også i dag 🙂
Jeg er glad for at kunne lære dig noget, Morten 🙂