De fleste kender vel Poul Krebs’ karriere. Alligevel giver det god mening, at en ny dokumentarfilm om ’Krebsen’ lige har haft tv-premiere. Han har været en uundværlig del af det danske musikliv i så mange år, at det kan være passende at se tilbage på hans bedrifter, og så er der vel også ting, vi har glemt eller ikke vidste?
Der dukker dog ikke hemmeligheder eller overraskelser op, og dokumentaren griber det hele traditionelt an. Den er en kronologisk gennemgang formet som et interview i pladestudiet, hvor vi samtidig følger nye indspilninger med gæstemusikerne Lucky Lo, Jacob Dinesen, Kajsa Vala, Jonas Dissing og Troels Skjærbæk. Suppleret med arkivklip og fotos fra scrapbogen får vi også et overblik uden at gå for meget i detaljer. Det bliver kun til en enkelt anekdote om J.J. Cale. Jeg kan godt savne flere lignende.
Fra en næsten uproblematisk barndom, over en ungdom, hvor Vejlby-Risskov Hallen spiller en afgørende rolle, da Krebs skal vælge mellem at dyrke sport i hallen eller koncentrere sig om den musik, som han som ung hørte her med optrædener af verdensnavne. Vi følger de mange og meget forskellige pladeprojekter og optrædener, der ikke blev succeser.
Et af de større vendepunkter var mødet med den amerikanske rootsmusik, hvor Krebs sammen med navne som Henning Stærk, og Backseat Boys fandt sin ’hylde’, nemlig det store talent for at skrive sange som fortællinger, og var med til at introducere singer-songwriter-begrebet herhjemme. Krebs kan bedre smile og ryste lidt på hovedet af de mange skuffelser, han oplevede i de første mange år af karrieren, når vi ved, at succesen endelig kom.
Ikke kun albummet ”Små sensationer” og hittet ”Sådan nogen som os” gjorde Krebs til hvermandseje, han har i løbet af sin lange karriere skrevet langt over 500 sange, han har spillet mere end 1000 koncerter og udgivet utallige album, som tilsammen er solgt i langt over en million eksemplarer.
Derfor er dokumentaren ”det lange seje træk” næsten for underspillet og diskret. Dette passer måske fint til hans eget gemyt, men en hyldest er det ikke – snarere en nedtonet opsummering af hans karriere. Og nu jeg er ved det: Har Krebs i det hele taget modtaget nogen musikpriser? Hvis ikke, så burde den danske musikindustri og Rockakademiet måske lige oppe sig. Indtil da kan vi glæde os til 2026, hvor hans ”70 koncerter” bringer ham grundigt rundt i kongeriget.
Instruktion og manuskript: Birgitte Lorentzen. 50 min.
