Ved at tilfælde havde jeg lige lyttet det meste af KK’s omfattende diskografi igennem, da nyheden om hans død kom. Min hensigt var at tilpasse min egen pladesamling, og flere af hans senere udgivelser er ikke mere væsentlige, end at jeg kan nøjes med en ’greatest hits’- LP.
Dog således at ”Help Me Make It Through The Night”, ”Me and Bobby McGhee”, “Loving Her Was Easier”, ”Sunday Morning Coming Down”, ”Living Legend” “The Taker”, “To Beat The Devil” aldrig forsvinder fra min samling eller min bevidsthed for den sags skyld.
Sangskriveren er gået bort, men de sange, han har efterladt os, lever jo videre. Og disse mest kendte sange er klassikere – enten i hans egen version eller (oftere) i andres versioner. Hans egen vokal har i bedste fad været ok. Når han reciterer, er han næsten mere høreværdig, og hans sidste optrædener på dansk grund i Kongens Have i 2017 og Heartland Festival 2019 var da også mere recitation end sang, da hans sangstemme ikke havde så meget kraft tilbage.
Hans sange derimod er nærmest vokset i betydning. Disse har denne ærlighed og styrke, som countrymusikken nu og da kan præstere. Især hans tekster rummede ikke kun god poesi og almene temaer, følelser og stemninger, men osede af selvbiografiske oplevelser og levende personer, som vi synes at kende og kan relatere til.
Kris Kristoffersons ungdom som en del af slænget med fattige sangskrivere og sangere med Willie Nelson, Roger Miller, Waylon Jennings og resten af outlaw-bevægelsen, der forsøgte at etablere sig som sangskrivere, er veldokumenteret. Siden er mange af hans sanges autentiske indhold verificeret af både ham selv og andre involverede. Det var ikke tilfældigt, at John Mogensen fandt en fælle i KK. og oversatte to af hans sange til ”Søndag Morgen” og ”Carsten Levin”.
Vi har kunnet følge, hvordan han blev superstjerne i Nashville og resten af verden. Hans medvirken i The Highwaymen f.eks. var en manifestation af hans nye status. Desuden blev han også stjerne i Hollywood med sin succesfulde skuespilkarriere. Hovedroller i storfilm som ”A Star is Born” og ”Convoy” gjorde ham til en berømthed. Selv foretrækker jeg hans roller i mindre kendte film som ”Pat Garrett and Billy The Kid” eller især neowesternen ”Lone Star”. Netop Lone Star er betegnelsen for KK’s hjemstat i USA, Texas, og med den stjernestatus, han nåede at opleve, må man formode, at denne ene stjerne nu vil lyse lidt tydeligere.
En helt unik sangskriver, poet og menneske er nu gået bort i en alder af 88 år. Men hans sange vil leve længe. Hvil i fred, KK.
