Siden 2009 har kvindekoret Verdens Sangfugle kunnet glæde et stort publikum med deres internationale sange på 36 forskellige sprog. I år fik de fredag eftermiddag på Musik over Præstø Fjord velfortjent Tingluti-Prisen på 15.000 kr. til deres fortsatte arbejde, og de cirka 20 kvinder fra mange nationer kvitterede med at synge Bella Ciao, de italienske risarbejderes gamle protestsang fra slutningen af 1800-tallet.
Tingluti-prisen, der er indstiftet til minde om den musikalske ildsjæl, harmonikaspiller og orkesterleder Ejnar Kampp (1928-2007), gives til grupper eller personer, som har gjort en særlig indsats for dansk folkemusik.
Mia Guldhammer: Arkivfoto: Per Dyrholm
Det var tid for prisuddeling. Årets Buskspil-pris gik til den unge bouzoukist og pianist Rasmus Dahl Nielsen, der vist ikke havde været opmærksom på, at han skulle hædres. I hvert fald var han ikke mødt op på Dansetræet, men en ven kunne tage imod prisen på hans vegne og oplæse en takke-SMS fra Rasmus selv.
Endelig modtog ”hele Danmarks Ballade-kvinde”, som hun blev kaldt, Mia Guldhammer, Spillemandsprisen, en statuette og hædersbevisning udformet af den lokale bronzestøber og kunstner Alan Olsen. Guldhammer er kendt og elsket i folkemusikkredse for sit store arbejde med traditionel folkemusik og sang.
Musik over Præstø Fjord, Danmarks fremmeste festival for nordisk folkemusik, fandt i år sted for 17. gang. Værtsparret Anne Grete Kamilles og Søren Korshøj yder et kæmpearbejde sammen med de mange frivillige, der blev præsenteret på Dansetoppen torsdag aften. MoPF, som festivalen kaldes, er en festival i øjenhøjde. Alle kan være med, hvad enten de vil synge, kigge eller spille, og stemningen er forrygende.
De, der var mest utrættelige, kunne fredag nat ved totiden, efter ild-showet, opleve Danmarks ukronede folkemusik-mestre, Dreamers’ Cirkus i en koncert, der blev stærkt omtalt den følgende dag. Andre, som krævede mere nattesøvn, kunne gå til morgensang i Bålhuset, opleve buskspil, nordisk dans, waldzithere, belgiske sange, estisk jødeharpe eller diskussion om musik og identitet – og slutte aftenen med velsmagende vegetarisk mad . Og måske en flødeskumskage og en fadøl – for derefter at vende tilbage til Gittes lille campingplads 700 meter fra festivalpladsen.
På forhånd var der mange og blandede forventninger til Isam B´s koncert og den efterfølgende diskussion i Viseteltet fredag eftermiddag. Det var faldet flere, blandt andet nogle af rootszones læsere, for brystet, at MoPF overhovedet havde inviteret Isam B, der er kendt for sine stærke synspunkter, ikke mindst omkring Israel-Gaza-krigen. Venstremanden Kristian Skov-Andersen, der er byrådsmedlem i Næstved, havde ligefrem ytret ønske om, at kommunen trak støtten på 72.000 kr. til festivalen tilbage.
Til TV 2 Øst udtalte Isam B i den anledning: ‘Må vi nu ikke være uenige? Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at samtalen er vigtig for vores samfund og eksistens. Jeg kunne selvfølgelig også bare holde min kæft og synge om kærlighed og vende den anden kind til, men sådan er jeg ikke som menneske eller artist”.
”Jeg synger om det, jeg taler om, og omvendt. Jeg repræsenterer et Danmark, som Kristian Skov-Andersen er bange for. Jeg vil opfordre ham til at indgå i dialog”
Koncerten med Isam B på MoPF forløb i fin stemning og god orden. Han understregede i ord og musik, at det er vigtigt, at også kunstnere og musikere blander sig i den politiske debat. Vi må ikke være bange for at tale om det, vi tror på, sagde han! Selv om Isam B.s musikalske stil med sit stedvise hip-hop-præg nok ligger et stykke fra den traditionelle folkesang, tog folk godt imod ham og sang aktivt med. Isam B demonstrerede, at han var godt inde i såvel Grundtvig om H.C. Andersen, og vi fik da også ”I Danmark er jeg født” samt nok overraskende for mange Sebastians Vårvise.
I folkemusikken har åndeligheden altid været repræsenteret, sagde han og sluttede med en opfordring til aktivt at gå imod det folkedrab, der lige nu finder sted i Gaza.
I den efterfølgende diskussion medvirkede foruden Isam B også Laia Canals, direktør i Tempi, som repræsenterer folk-, global- og rootsmusik i Danmark, samt Anne Eltard, medlem af Repræsentantskabet i Statens Kunstfond og bestyrelsesmedlem i Autor, foreningen for sangskrivere og komponister i Danmark.
Alle var enige i Isam B.s udsagn om, at Højskolesangbogen er et godt eksempel på mangfoldighed og udvikling. Her er stærke synspunkter, og fokus har flere gange skiftet. Udviklingen er gået hen mod flere sange om frihed og færre sange om Gud og religion. Demokrati og fællesskab er vigtige danske nøgleord, og demokratiet skal netop styrkes gennem musikken, mente også Laia Canals.
Fællesskabet er noget af det vigtigste, vi kan give videre til den næste generation, så de ikke forsvinder bag en skærm, sagde Anne Eltard og efterlyste mindre pænhed i folkemusikken. Der må gerne være mere kant og hjertebanken, sagde hun. En tilhører fra salen nævnte den unge folkesanger Jonas Macys som et eksempel på en ny dansk protestsanger.
Inspirerende eftermiddag, der viste, at folkesangens tradition, en tradition helt tilbage fra før Guthrie, Seeger, Ahmet Kaya, Phil Ochs, Joan Baez og mange andre, er en tradition for at være samfundskritisk og bestemt ikke er død. Og heldigvis for det.
Fotos: Hans-Henrik Taarnby
