Det hører til sjældenhederne, at rootszone.dk rapporterer fra en fodboldkamp og så endda fra kvindernes omklædningsrum, ligesom det heller ikke sker ofte, at en folkesang giver anledning til en mindre diplomatisk krise mellem to regeringer i et geografisk samme land. Sådan skriver Jens Koch, som har skrevet til os (også tidligere).
Disse ingredienser var imidlertid til stede, da det kvindelige irske fodboldlandshold i oktober kvalificerede sig til fodbold-VM for første gang i deres historie. De sejrrige kvinder var naturligvis ekstatiske, og i deres sejrsrus gav de sig til at synge slagsange, som de kender fra diverse fodboldstadioner og fra pubber.
Blandt andet en sang med omkvædet “Ooh ah up the rah, sing ooh ah up the ra”. Det skulle man jo umiddelbart mene, var omtrent lige så uskyldigt som at synge “hissa hussa hejsasa, nu skal svensken ha dada”, som hørtes på tribunerne i København, dengang det største Danmark kunne opnå var en sejr over arvefjenden.
Der er dog et aber dabei, for det gutturale ‘ra’ er i folkemunde forkortelse for IRA, og så er det jo helt andre toner, der slås an. De irske fodboldkvinder er formentligt alle så unge, at de knap nok forbinder ordene med ballade, selv om man da må formode, at de kender lidt til øens nyere historie. Men det nordirske regeringsparti DUP fik sangen helt galt i halsen, fordi man ikke syntes, at netop den bevægelse skulle fejres. Så man afsendte en skarp protest til Den Irske Republiks regering, og kort tid efter måtte regeringen, fodboldforbundet og holdets træner rykke ud med undskyldninger.
Sangen har sin egentlige oprindelse fra noget graffiti på væggene af Parkhead, hjemmebanen for skotske Celtic. Ordene blev set af Brian Warfield fra den også i Danmark kendte gruppe The Wolfetones, som i øvrigt kan fejre 60-års jubilæum i 2023. Warfield er livslang Celtic-supporter, og da han blev bedt om at skrive en jubilæumssang til klubbens 100 års jubilæum i 1987, indføjede han disse ord sammen med flere andre slagsange i sin balladekomposition “Celtic Symphony”. Den blev et stort hit – i flere omgange, for med al balladen om balladen strøg sangen igen til tops 35 år senere!
Warfield blev spurgt om sin holdning til kvindernes sang, hvortil han replicerede, at de skulle have lov at fejre, som de havde lyst, men i øvrigt mente han, at denne lille konflikt blot var endnu et af de talrige eksempler i irsk historie på, at irsk glædessang forsøges undertrykt.
Ballade af den karakter har der i øvrigt været masser af i hele Wolfetones’ lange karriere. De spilles stort set aldrig på irsk radio, som mener, at gruppens sange er for kontroversielle, men alligevel har de bevaret populariteten, så denne og andre sange har nået toppen af hitlisterne. Om dette og meget mere skriver Warfield i sin bog, “The Ramblings of an Irish Ballad Singer”, der udkom i 2018 (eget forlag).
Videoen med de irske fodboldkvinder kan ses via hosstående link: “https://www.youtube.com/shorts/lh2y1R11Em4”. Sangen “Celtic Symphony” findes i utallige udgaver sammesteds. Hvis man vil følge debatten for og imod, om sangen var velvalgt, er det angiveligt på Twitter, det foregår.
