15. juni skulle svenske Baskery (øverste foto) have indtaget Midland Festival sammen med bl.a. Mike Andersen, Magtens Korridorer, Kathrine Schmidt, Dana Fuchs, Tamra Rosanes og mange flere i den lille midtjyske by Hampen, de efterfølgende dage. Men nu har musikforeningen Midland måttet trække stikket og har aflyst festivalen. Den har udsendt følgende.
”Vi er rigtig kede af at skrive dette, men bestyrelsen har besluttet at aflyse Midland Festival 2023. Årsagen er, at festivalens økonomi ikke hænger sammen, og da foreningen ikke vil afholde et arrangement uden at være sikker på at give artister, leverandører og gæster, hvad de har krav på, er der taget beslutning om at aflyse Midland Festival.
Musikforeningen Midland har gennem de seneste to måneder forsøgt at lave en plan B med en ‘neddroslet’ festival, hvor areal og teknik skulle afpasses med det reelle antal gæster, men på en måde, hvor gæster stadig fik den festival, der var stillet dem i udsigt. En sådan plan krævede en stor portion velvilje fra vores leverandører. Mange var positivt indstillet til planen, men desværre ikke alle. Så derfor har bestyrelsen valgt kaste håndklædet i ringen og aflyse festivalen.
Om der kommer en Midland Festival i 2024 er meget usikkert. Lige nu er der ikke den store lyst i bestyrelsen til at køre foreningen videre. Men nu handler det om af afvikle årets festival, så vil der efterfølgende blive taget stilling til foreningens fremtid”.