Titlen, hvis titel kan oversættes til ”ørnebroder”, er en remastering af Mari Boines album af samme navn fra 1993 med tilføjelse af et bonustrack, fundet i det norske nationalarkiv, hvis titel kan oversættes til ”barn, lyt barn”.
Mari Boine er norsk og samisk joiker. Hun har gennem hele sin karriere arbejdet med at sætte sine joik sammen med nyere trends, især modal jazz og afrikanske rytmer, latin percussion og sfæriske grooves. For så vidt er der så meget autentisk roots og verdensmusik i hendes værker, at mange mere nutidige rootsgenrer kan fremstå som blodfattige. Mari Boine er i vore dage professor i musikvidenskab ved universitetet i Nesna, men naturligvis stadig udøvende kunstner.
Joik er samisk sang, som har fandtes overalt i den nordlige del af Norge og Sverige såvel som selvfølgelig i Finland. Også i mere endimensionelle viseudgaver, som nogle af min generation husker fra vores ungdom. Traditionel joik virker for et dansk øre i sig selv lidt voldsomt og egentlig mere lyd end tone, mere melodiske fraser end musik og stavelser snarere end ord. Især på dette album, hvor joikerne er nyskrevne og mere rytmisk forankrede.
Hendes tidligere album Gula Gula fra 1989 udkom i en remastered udgave i 2023. Om dette album blev det sagt, at det kaldte på opvågning – af samisk kultur og sang – mens det nu genudgivne kalder på indre balance.
Remastering er et håndværk, som indebærer, at den oprindelige kvalitet forbedres – især i relation til dynamik og toneområde, også sådan at det meningsfyldt kan aflyttes på en bredere vifte af medier. Det er bortset fra bonustracks ikke nye numre, men de gamle numre i en ny og stærkt forbedret udgave. For den uindviede kan henvises til TV-serien Matador, som fra sin oprindelige 70’er-kvalitet blev opgraderet til noget mere nutidigt og digitalt.
Mari Boine er i en vis forstand mere oprører og aktivist i sin generation end folk- og rootsmusiker. Det er ikke så mærkeligt, at der er ressourcer til remastering af hendes markante udgivelser fra 80-erne og 90-erne i vore dage, hvor samernes identitet genvågner og får ny opmærksomhed. Som nævnt er det et lidt voldsomt album, som ikke desto mindre bør skabe nogen opmærksomhed i rootskredse
