Haynes gav en god koncert. I 2 ½ time viste han sin kunnen som både sanger, sangskriver og guitarist. Starten var koncentreret om sange fra hans seneste album Ashes & Dust, som vi anmeldte her fornylig, og så fik vi ældre sange og instrumentalnumre som Blue Sky og Jessica.
Jeg har oplevet ham mere veloplagt, og det var ikke hele tiden, at kombinationen af blues-rock og akustisk musik var lige vellykket. De fleste numre varede 10-15 minutter, og selv om Haynes mestrer den lidt løse og improviserede stil, så synes jeg, at lidt strammere arrangementer ville have klædt numrene bedre. Desuden blev de akustiske instrumenter mixet lavt i forhold til trommer og de elektriske.
At mine høje forventninger til aftenen alligevel blev indfriet skyldtes supportbandet Chess Boxer. De åbnede med en halv times akustisk musik, før de fungerede som støtte til Haynes under resten af koncerten. Denne Nashville-baserede trio var overraskende. Matt Menefee, banjo, Ross Holmes, fiddle og Royal Masat på bas har godt nok optrådt med både Mumford & Sons, Alison Krauss og Bela Fleck, men deres evne til at nedbryde grænserne mellem den jordbundne bluegrass og en eksperimenterende akustisk musik var unik. De formåede at navigere mellem halsbrækkende soli og lyriske forløb. Deres første optræden i Danmark var meget lovende og var med til at løfte en lidt rutinepræget Warren Haynes-koncert.