Familie blev et gennemgående tema i Wainwrights koncert. Næsten alle sangene handlede om familieanliggender, og som i amerikanske TV-serier fik vi nye afsnit af Wainwright-dynastiet. Det startede ellers faretruende, da Loudon Wainwright II gik i stå midt i første sang, men som den erfarne entertainer, han er, så fik vi de sidste vers længere inde i koncerten.
One Man Guy handlede om manden uden partner og familie, og i samme stil fik vi It’s Love And I Hate It. Bare omtalen af hans kendte søn og datter, Rufus og Martha Wainwright, fik stort bifald i teltet, men typisk for Loudon så var han ironisk, da han omtalte sine børnebørn og deres ’søde’ navne. Being A Dad handler om, hvor nemt det er at snyde, skræmme og lyve for sine børn.
Loudon Wainwright Foto Ross Halfin
Loudon viste heldigvis lidt respekt for sin farfar Loudon Wainwright og sin far Loudon Wainwright Junior, som var en anset klummeskribent i Life Magazine, og recitationen af hans artikler om Father’s Day og Being A Dad var faktisk rørende. Bedst som man troede, at familieidyllen ville sænke sig, så kom Tom Lehrer-sangen Oedipus Rex om de tvivlsomme sider af familieglæderne. Et par afstikkere fra koncertens tema var I Had A Dream – om Wainwrights mareridt om Trump-administrationen samt en sang om Tonya Harding, USA’s kriminelle skøjtedronning.
Hans beske kommentarer kan også være upassende. Hans bemærkninger om, hvor mange tyske festivalgæster der var til stede i grænseområdet ”just like the good old days”, fik f.eks. flere af de tyske gæster i mit publikumsområde til at udvandre.
Loudon Wainwright III har siden 1970 skrevet talrige gode sange om stort og småt. Han har opnået en status som én af de bedste emnesangskrivere og satirikere, og selv om hans provokationer også kan være anstrengte, så er hans bagkatalog fyldt med små mesterværker til eftertanke. Hans humor er sort og grovkornet, ligesom hans vrængende måde at synge på. Her på sine gamle dage kan han stadig få latteren frem, selv om han bliver ved med at træde på ømme tæer og pirre tabuerne.
