Mads K. Wilhjelm
Før det danske band Bound by Law gik på scenen for at afslutte fredag aftens program i Hal 1, stak den udsendte hovedet ind i musikernes bagscenerum for at få en lille snak.
Genren er country i bred forstand, men historien handler ikke om et livslangt kærlighedsforhold til præriestøv og støvler. Musikerne er vokset op med rock og blues i øregangene, endda hovedsageligt fra den tunge ende. Men da sanger og sangskriver Mads K. Wilhjelm hørte Johnny Cash’ sidste indspilninger, dem i Americana-serien, blev han så optaget af den ældre Cashs´ unikke sangfremførelser, at han fik lyst til at gå i dybden med den form for musik. Interessen bredte sig længere ud i genren, og med udeladelsen af mellemregningerne er resultatet i dag et energisk countryband, som absolut ikke befinder sig i den pæne og romantiske del af genrens brede spektrum.
Skribenten ville med et velovervejet spørgsmål gerne vide, om valget af engelsksprogede tekster skyldes loyalitet over for genren og en søgen mod et autentisk udtryk, men svaret kom fra et helt andet hjørne. Wilhjelm er i så høj grad opfostret med det engelske sprog, og det ligger så naturligt for ham, at han slet ikke mener sig i stand til at skrive på dansk. Ja, det kan han vel dybest set ikke vide, erkendte han, for han har jo aldrig prøvet det, men han kan slet ikke forestille sig det. Altså ikke et egentligt bevidst valg, men en umiddelbar og naturlig tilgang.
Vi var inde på de sproglige begrænsninger ved at udtrykke sig på et fremmed mål, men Wilhjelm har beskæftiget sig med mellemøstlige studier på universitetsniveau og rejst en del i Mellemøsten og føler sig dermed ganske godt hjemme i det engelske sprog. Også de naturlige barrierer i den sammenhæng mellem sangene og publikum blev drøftet, men Bound by Law accepterer, at en væsentlig procentdel ikke lytter efter ordene og derved ikke får tekstindholdet med. Lyrikken med dens enkelte strofer og ord skal også lyde godt og være stemningsskabende som en del af musikken, og musikkens umiddelbare appel er væsentlig for bandet.
Det er ellers ikke, fordi sangteksterne er underordnede for sangskriver Mads Wilhjelm. Han fremhævede ikke mindst Allan Olsen og Johnny Madsen som sangskrivere, han har lyttet respektfyldt til. Selv om den musikalske indpakning er amerikansk, er Wilhjelms tekstindhold set ud fra et europæisk perspektiv, ofte på baggrund af en beskrivelse af forholdene i Mellemøsten, som han med henvisning til ovenstående har et stort kendskab til. Vi kan efter sangskriverens mening kun opfatte os selv her i landet som privilegerede, ikke mindst i sammenligning med mellemøstlige forhold. Hvordan kan man påstå at have det dårligt i Danmark? Det er svært at forstå, og det skriver han blandt andet om.
Festivalprogrammet beretter om, at Bound by Law havde vundet The Danish Blues Challenge 2014 og repræsenterede Danmark ved The European Blues Challenge 2015 i Bruxelles. Skribenten spurgte undrende til det forhold. Blues? Jo, lød svaret med et stort smil. De havde kun fået andenpladsen ved den indledende runde i Fredericia, men vundet den danske finale i Aarhus, hvor det vindende bluesband ikke kunne være til stede den weekend, hvor finalen skulle løbe af stablen, og så måtte Bound by Law af sted. De havde bestemt også stukket noget ud fra mængden af bluesbands dernede, kunne de grinende forsikre om.
Snakken var blevet god og varm og kunne nemt have fortsat længe endnu, men pludselig forstummede musikken fra scenen derinde, og Bound by Law skulle i aktivitet. Inde foran d´herrer i fuld sceneaktivitet kunne den udsendte fra første sang få bekræftet udsagnet fra interviewet om, at musikkens umiddelbare appel er væsentlig for dem. Både musik og attitude oser af energi og oplæg til publikums medleven. Mads Wilhjelms dybe baryton er særdeles karakteristisk og appellerende, og man forstod, hvorfor netop Johnny Cash blev åbningen af svingdørene til countrymusikkens univers.
Jon Rahbeks mundharmonika er også i væsentlig grad med til at definere musikken, og skribenten gjorde et notat om, at elguitaren med fordel kunne indtage en større rolle som soloinstrument og dermed bidrage til et mere varieret lydbillede. Men så skiftede Rahbek til tangenter i nogle sange, og notatet blev delvist gjort til skamme.
Under interviewet gjorde musikerne det klart, at respekten for det publikum, der havde betalt for at høre dem, var afgørende. Det var mod det publikum, musikken skulle rettes, og man må sige, at den tilgang blev overholdt. Bound by Law leverede en udadvendt optræden med energi, nærvær og flow. At de også viste sig godt hjemme i deres rockattituder, må der ses med milde øjne på, så længe det er med til at fremme oplevelsen af bandets energifyldte musik og optræden.
Man kunne efter koncerten række tommelfingeren op mod bandet som tak for en oplevelse af countrymusik med et befriende fravær af præriegræs i støvlerne og Stetsonhat.
Bound by Law Fotos: Per Dyrholm
