Da tjekkiske New Aliquot spillede i Danmark for to år siden, beviste de, at de tilhører eliten i europæisk akustisk musik, og nu kunne de bevise, at de er blevet endnu bedre. I det fyldte lokale kunne samme besætning (Pavel Duda (bas, guitar), Ondra Kozák (guitar, fiddle, mandolin, bas), Vítek Hanulík (mandolin, guitar) og Karel Začal (dobro) give en opvisning i deres ekstraordinære evner som ikke bare musikere men multiinstrumentalister og komponister.
Den traditionelle bluegrass- og folkmusik, som er deres baggrund og stadig indgår i repertoiret, var omarrangeret og gjort svært genkendelig, og man kan nemt få det indtryk, at de ikke mere kan nøjes med at spille traditionelt, men må skabe ny progressiv musik for at få afløb for deres talenter.
Deres to sæt var så tæt arrangeret og så præcist udført, at det må have kostet hårdt arbejde i øvelokalet selv for rutinerede musikere. Det, der lignede improvisationer, var nøje indstuderede instrumentalforløb, og selv deres introduktioner var lært udenad.
Dette gav naturligvis koncerten det smidige show og opvisningsforløb, man forventer af professionelle musikere, men åbner ikke for plads til spontanitet og feedback fra publikum. Det kan betyde, at man næsten håber på bare en lille fejl midt i perfektheden. Den oplevede jeg kun et par steder i selve lydgengivelsen.
Jazzinspirationen var tydelig i det instrumentale, hvor udvidede akkorder og komplicerede riffs og synkoperinger dominerede musikken. Chick Coreas ”Spain” for eksempel og flere af deres egne kompositioner er virkelig avancerede. Især Začals instrumentalnumre var ikke kun komplicerede, men næsten ekspressionistiske. Hans ”Scream Zone” for eksempel var en hyldest til hans tre børn – og fyldt med lyden af barneskrig udført på især violinen.
Det musikalske niveau blev virkelig sat højt på Bluegrass Music Denmarks sæsonåbning, men allerede nu kan det afsløres, at 2026 byder på mange andre facetter af bluegrassmusikken. https://www.bluegrassmusic.dk/ https://www.facebook.com/newaliquot
