Mike McGoldrick, fløjter, (øverste foto) John McCusker, violin, og John Doyle, guitarer/sang, havde meget at leve op til, da de indtog den fyldte sal, og de indfriede forventningerne med en koncert, som vi heldige, der overværede den, vil huske længe.
John Doyle
Hver især og som trio har de nemlig placeret sig selv i toppen af den keltiske musik. Deres musikalske og familiære rødder i henholdsvis England, Skotland og Irland kan naturligvis høres, men deres tekniske kunnen gør dem til verdensnavne, og det beviste de.
Godt nok har de foruden deres andre projekter spillet sammen i årevis, og godt nok var dette tæt på afslutningen af en 50+ koncertrække. Men det er sjældent, at man hører så tæt sammenspil. Især da de antydede, at deres repertoireliste ikke var helt fastlagt. Jeg er ikke engang sikker på, at de behøvede de små ’kald’, som signalerede skiftene mellem numrene.
John McCusker
Egentlig forbavsende, hvor fyldig og dynamisk et lydudtryk en akustisk guitar plus en fløjte og en violin, der spiller unisont, kan give. McCusker skiftede fra violin til fløjte på et par numre, men ellers holdt de sig til deres respektive hovedinstrumenter. På traditionel vis blev numrene fremført i medleys af tre med stigende temposkift. Selv uden bas og rytmeinstrumenter skabte de så meget energi, at man kunne blive helt forpustet uden at danse.
Det var deres instrumentale kunnen, der var i fokus – og med god grund. Et mix af egne kompositioner og traditionelle numre vekslede med sange, hvis omkvæd blev hjulpet godt på vej af et publikum, som ikke behøvede opmuntring for at synge med. Efter at vi stiftede bekendtskab med karakteren Pat Mahon i en jig skrevet til ham, nåede vi en tur ned og grave i Londons lerede undergrund på Ewan McColls ”Tunnel Tigers”, og hvad er gamle keltiske folkesange uden en frisk tur på havet?
Først til Grønland på hvalfangst med den stolte skude ”Diamond”, så et jalousidrab til søs i ”Willie Taylor” og siden mod friheden i USA, ”Across the Western Ocean”, hvor stemmerne blev sluppet fri mod slutningen af koncerten. Der blev tid til en gæsteoptræden, da også John Doyles bror Colm gav en sang.
Storkøbenhavn har de store koncerter, og folkemusikken har altid haft svært ved at få fast fodfæste her, men heldigvis giver Copenhagen Folk Club og andre foreninger og spillesteder os mulighed for at mødes til begivenheder som denne koncert. Trioens DK-turné slutter lørdag på Hagges i Tønder. https://folkclub.dk/
