Inden Juncker for alvor drager ud på en større efterårsturné, tog han en lille tur rundt i nogle københavnske pladebutikker med en stak plader og en guitar, hvor han signerede plader og sang en håndfuld af sine nye sange som en præsentation af sit nye album ”Fremmed For Det Meste”.
Christian Juncker har i flere år bevist, at han ikke bare behersker det håndværk at skrive gode sange, men er rigtig godt til det. Så god, at hans dansksprogede sange har været på manges læber. Han kan ramme et sprog, der både ligger godt i munden, og som vi synes om. Han er en ordsmed, der kan det der med at sammensætte sætninger, der bliver hængende i hukommelsen.
Nogle af dem, der har nydt godt af hans sange igennem en årrække er: Helene Blum, radio- og tv-kanalerne, Brønshøj, pladelyttere og koncertgæster. Mange af os kan måske stadig huske. ”Mogens og Karen”, ”Vi blir hjemme i år”, ”Havana”, ”Udover Brønshøj” og flere.
Når Juncker spiller sine sange solo, så er melodier, akkompagnement og arrangementer ret elementære, men så meget desto mere er der fokus på hans tekster, som pibler med finurlige udtryk og vendinger. Når man oplever ham på det nye album, er det med en mere rockende lyd, men stadig med teksterne i fokus. Meget passende på singlen ”Buzzwords”, som er ”en satirisk popsalve mod sprogets tomme modeord og prestigejargonens selvforstillelse’ som Juncker selv har udtrykt det.
Med sætninger som: ”Vi har købt nyt hus på halvvejen, før det begyndte at regne. Vi fik bygget en drøm, før vi så os om. Vi elskede hinanden mere, end nogen kunne love nogen. To love somebody. Love nogen” er Juncker stadig på farten rent sprogligt. Han hae lige rundet de 50 år og ”Her midtvejs i livet troede jeg, fortiden ville være passé. Men jeg er i stedet landet i en cyklus af paradokser. Jeg føler mig stadig Fremmed For Det Meste i en verden, der koger over af konflikter – med en drøm om, at vi stadig kan redde noget gennem dialog og håb”.
