En ’folkemusikalsk viseopera’ vakte min nysgerrighed. Det var nemlig betegnelsen på en forestilling på den årlige Malmøfestival. Et stort cirkustelt dannede den naturlige ramme, og ikke kun børnefamilier, men mange andre voksne havde heldigvis fundet vej til ”Manegen” for at overvære premieren.
Sofia Thelin har tonesat stykket, som jo er baseret på Astrid Lindgrens fortælling om pigen, der opfinder en tvillingesøster som kompensation for at føle sig overset. Et børnekor af Emil’er, Pippi’er, Madicken’er og Karlsson’er indledte med et medley af de kendte børnesange fra Lindgrens univers. Herefter udspillede handlingen sig med sange, dans, drama og akrobatik. Det hele foregik med bagprojektion på et biograflærred, lyd- og lyseffekter, kostumeskift og ikke mindst baggrundsmusik og en række sange.
Jeg havde håbet, at musikken ville spille en mere fremtrædende rolle, men musikerne var pænt gemt i halvmørket bag nodestativerne. Selv om de var i kostumer og med traditionelle løvkranse om hovedet, så fungerede de mest som ja, cirkusorkester. Bortset fra en gang, hvor de med deres instrumenter deltog i dansen på scenen iført ”flødeskumskager” på hovedet.
Det var ellers nogle af Malmøs bedste professionelle folkemusikere: Fløjter: Anna Cederquist, viola: Elina Nygren. harmonika: Johan Olsson, kontrabas: Kristian Rimshult, bouzouki: Jens Ulvsand, percussion og didgeridoo: Viktor Enebjörn og Sofia Thelin. Men som antydet, så var musikken meget diskret – alt for diskret efter min mening, og heller ikke så simpel og børnevenlig, som man kunne forvente. Bygget på komplicerede afro- og balkanrytmer og svære melodier har den sikkert været spændende at spille, men lød lidt musikskoleagtig og stiv.
Bortset fra enkelte af cirkusakrobaterne, som ikke virkede helt integreret i forestillingen, så fungerede eksperimentet og forestillingen ellers fint. Ideen er jo så genial, at man kan undre sig over, at ikke flere har forsøgt sig i dette grænseområde mellem folkemusik og børneforestillinger. Herhjemme har vi jo masser af talenter. Så ideen er hermed givet videre til musikskolerne, folkemusikkonservatorierne og børnetatergrupperne. I stedet for at kalde det en børneforestillling kunne man jo bruge den mere inkluderende betegnelse familieforestilling.
