Så er der kun få timer, ja nærmest minutter til åbningen af årets Tønder Festival.
Forinden kunne bestyrelsen (øverste foto, Maria, Christine, Mette og Henrik) fortælle om udsolgte dagsbilletter både fredag og lørdag, og kun få partoutbilletter tilbage.
Så der er grund til at takke erhvervslivet i lokalområdet og de godt 3.200 frivillige, for deres støtte og hjælp, for uden dem var der ingen festival.
I disse timer ankommer musikerne fra nær og fjern og de kommende dage vil den unikke håndspillede musik lyde fra de mange scener.
Derfor er det med at komme af sted, hvis du endnu ikke har sikret dig billet, enten til onsdag eller torsdag, eller endnu bedre en partoutbillet, mens det er muligt!
Rootszone melder sig under og især efter festivalen med anmeldelser med mere.
God festival!