Baltoppen tager tirsdag 31. august hul på sæsonens koncertrække med titlen Skotsk-Irsk Musikscene, som har kørt succesfuldt i vist omkring et årti. Her kan man betale for hele sæsonen for en god pris – og man kan jo også improvisere, hvis man ikke lige er medlem af den irsk-skotske musikklub. De to første koncerter er med hhv. Paul McKenna Band og Calum Stewart Trio, begge fra skønne Skotland.
Første navn er The Paul McKenna Band- (øverste foto) som debuterede for henved 10 år siden. Jeg kan huske, at de spillede på Tønder Festival i 2011, og det kan jeg især, fordi jeg i nogle år skrev teksterne i festivalens velkendte programbog i handy størrelse. Dengang var de ret nye. I 2021 er de stadig ”et af de yngre bands, som supplerer og fornyr den traditionelle og også samtidige folkemusik”, men det har de samtidig haft succes med i 10 år. De holder, ligesom heldigvis en del andre yngre musikere, trad- og folkmusikken vital og vedkommende
Paul McKennas sangskrivning og sound trækker på de irske og skotske traditioner, men rødderne blandes fint ind i nutiden, og McKennas vokal er i høj kurs, ligesom han roses for sine evner på mange instrumenter. De fire bandmedlemmer, hvor der har været lidt udskiftninger undervejs, supplerer fint med fløjter, guitar, banjo, bououki, cajón, violin og vokaler. Det oplagte potentiale, som bandet viste fra starten, har det indfriet til fulde. Mange glæder sig til gensyn og genhør med Paul McKenna Band, og der er lagt op til en livlig og gennemmusikalsk aften fra kl. 19.30.
Allerede d. 14. september er et andet af de gode bands fra samme generation i Baltoppen, nemlig Calum Stewart Trio, og selvfølgelig fra samme skotsk-irske scene. Den prisbelønnede sækkepibe- og fløjtevirtuos har sin musik forankret i tradmusikken især fra hans hjemstavn i det nordøstlige Skotland, men også den bretonske fylder meget. Calum Stewart bor i Bretagne, og han er kendt for flere musikalske samarbejder.
I det hele taget er han meget alsidig i sin musik og samarbejder hist, pist og mange vegne. Han anses som en af de allerbedste på sine uiellean pipes. Måske den bedste i sin generation, og dette instrument kan netop komme til sin ret i megen musik, også den klassiske. Stewart og hans bretonske musikere skal nok blæse publikum bagover.