Med to nomineringer ved søndagens DMA Roots er Hilal Kaya trådt helt frem på den store scene. Med de tre singler Sultan, Perişan og den nyeste Harabe åbner hun et musikalsk univers, der både er dybt forankret i anatolsk tradition og samtidig peger fremad mod et moderne, drømmende udtryk. De tre numre tegner et lovende portræt af det kommende debutalbum Sümbül, der udkommer i 2026, et album, der allerede nu fremstår som et af de mest personlige og kunstnerisk helstøbte projekter på den danske roots-scene.
Orhan Özgür Turan
“Sultan” er et moderne roots-track med bid og rytmisk kant, der er nomineret til årets danske rootstrack. Her udfolder Kaya sin evne til at kombinere tyrkisk melodik med en nutidig, rytmisk produktion. Sangens fremdrift, drevet af det tætte samspil mellem Søren Poulsen på trommer og Henrik Poulsen på bas, giver et markant samspil, som løfter Kayas vokal frem i lydbilledet. At Sultan er nomineret er ikke overraskende: Nummeret forener tradition og modernitet uden at miste nerve eller autenticitet.
Perişan står fortsat som et af Kayas mest følelsesladede nye numre. Her bruger hun sin karakteristiske, rene vokal til at bære en fortælling om splittelse og længsel, hvor den anatolske tonalitet er tydelig. Resultatet er et nummer, der lyder som et mellemrum mellem fortid og fremtid, i et lydlandskab, hvor Hilal Kaya allerede dér markerede sig som en stemme, man bør lytte til.
Hilal Kaya
Den nyeste single Harabe viser en ny, modigere side af Hilal Kaya. Her beskriver hun en pludselig forladelse, lige i det øjeblik hvor et hjerte, der har været igennem meget, begynder at mærke, at det stadig lever. Det er netop denne blanding af smerte og håb, der definerer sangens stemning. Musikalsk bevæger Harabe sig ind i et mere drømmende og melankolsk univers.
Orhan Özgür Turans elektriske bağlama spiller en central rolle og giver sangen dens følelsesmæssige kerne, mens Søren Bigums lag af akustisk, steel og elektrisk guitar skaber en varm atmosfære. Hilal Kayas vokal står klarere og mere selvsikker end nogensinde, båret af en produktion, der er både dynamisk og elegant. Alt i alt er Harabe muligvis hendes stærkeste udgivelse til dato, et nummer der lover, at Sümbül bliver et album med dybde og egenart.
Med disse tre singler viser Hilal Kaya sig som en kunstner, der formår at forene sine rødder med et moderne og poetisk lydunivers. Hendes vokal er både kraftfuld og sårbar og samarbejdet med musikerne omkring hende, især den elektriske bağlama og den tætte rytmegruppe – løfter sangene til et niveau, der skiller sig ud på den danske såvel som den internationale roots-scene.
Koncerterne og de kommende DMA-nomineringer understreger kun, at Hilal Kaya befinder sig i et kunstnerisk gennembrud. Sümbül tegner til at blive et album, der ikke blot fortæller hendes historie, men også bidrager med noget nyt og vigtigt til den moderne anatolske musikfortælling.
