Det bliver med følelserne helt uden på tøjet og sikkert med tåret i øjenkrogen, når Perry Stenbäck udgiver en single d. 24. november sammen med sin kone Christine Dueholm og Dekadansorkestern. Titlen er ”Kärleken blev hemlös i november”, og den er tilegnet mindet om parrets søn Simon, som netop på denne dato for et år siden blev ramt af en bil på vej til skolebussen og døde kun 17 år gammel.
Perry Stenbäck har ikke kun skrevet sangen til minde om sin søn, men både for at udtrykke sine egne følelser og give støtte til andre mennesker i sorg. For i sorgen kan man være ensom, men gennem musikken bliver man mødt i sin ensomhed, som Perry Stenbäck siger, og forklarer, at ingenting længere er som før. ”Vi skulle så meget, du og jeg, nu kan vi ikke andet end at elske, for kærligheden blev hjemløs i november”.
Det bliver en meget følelsesladet dag for parret, hvor det er at håbe, at alle gode minder om Simon vil blive husket og fremhævet i stedet for dagen, der for altid har ramt familien med stor sorg og et uerstatteligt tab. Så når man lytter til ”Kärleken blev hemlös i november”, vil man måske tænke på dem, man har mistet undervejs i livet, men også huske på alle de mange gode stunder med dem.