Peter Uhrbrand

Det var en glad og stolt Peter Uhrbrand, som søndag aften modtog den ærefulde pris stiftet i trommeslager Ken Gudmans navn. Den blev uddelt for 11. gang, som blev lykkens gang for folkemusikken.

Publikum blev modtaget af musik allerede ude i baren, hvor en større flok unge folkemusikere fra ROD veloplagt spillede op til dans og skabte en rigtig rar stemning. Jeg vil tro, at det er første gang, et koncertarrangement er startet på den måde i Amager Bio, for det er jo mest (udelukkende?) i folk-verdenen, at man sådan uden videre stiller sig op og spiller. Det var selvfølgelig ikke helt improviseret, men det er typisk for folkmiljøet, at netop den slags ting hører med som den naturligste ting.

Peter Uhrbrand

Og det blev en meget hyggelig aften med meget flot musik (som forventet) både fra hovedscenen og fra en mindre scene midt i salen. Lidt spøjst egentlig, men den gav alligevel en anderledes vinkel på tingene og var så iøvrigt med til at fylde rummet bedre op. For det var skuffende nok ikke en propfyldt Amager Bio. Her var primært et publikum, der plejer at høre folkemusik, men ikke suppleret med et nyt, nysgerrigt københavnerpublikum.

Ærgerligt nok, for rigtig mange  andre end de faste folklyttere ville have fået sig en stor én på opleveren. Musikken var i absolut topform, og jeg tror aldrig, at Amager Bio før har været så menneskeligt varmt sted at være. Der blev råhygget og lyttet intenst, og mange, måske de fleste, kendte tydeligvis hinanden. Amager Bio blev ‘lille Fanø’ for en aften, ligesom det indtil videre to gange er sket i Operaen på Christiania og på Tønder Festival, men der blev ikke foretaget nye landvindinger, så at sige.

Jullie Hjetland og Jens Ulvsand

Peter Uhrbrand havde valgt selv at være konferencier, og det blev til mange glade, taknemlige ord, gode historier og sjove introduktioner til numrene med bl.a. de til aftenen gendannede ULC – Uhrbrand selv, Sonnich Lydom og Seamus Cahill sammen med Peter Rosendal og Mads Vinding. Men først var prismodtageren på scenen med nok de to allermest anerkendte yngre violinister, nemlig Rune Tonsgaard Sørensen, Harald Haugaard – og så Nikolaj Busk på harmonika. Det bleve nogle meget smukke minutter i selskab med dem, og det samme gjaldt sættet med guitarist Jens Ulvsand og sangerinden Jullie Hjetland. Det var vanvittig dejligt, simpelt hen.

Der kom mange flere fine musikere på scenerne, og det blev en festlig, mega-vellykket Fanø-aften i København med folkemusikere af mange slags – altid på sædvanligt højt kunstnerisk niveau. Og det blev endnu engang bevist, at (med Peter Uhrbrands ord) der ikke er nogen fundamentalisme i folk.

Rod Fotos: Mette Kirkegaard