sheahan

John Sheahan

Lørdag aften gik historiens vingesus over Havnescenen. Måske var det ikke alle blandt publikum, der var klar over, hvor stor en personlighed de oplevede på scenen sammen med den  sympatiske og charmerende duo Jane & Shane.

joh s og jane (1)Det var den 75-årige irske violinist, fløjtenist, digter, komponist og ikke mindst folkemusiker John Sheahan. Tidligere medlem af de legendariske The Dubliners fra 1964 til efteråret 2012, hvor bandet officielt blev opløst med den daværende besætning. Den irske kvartet var stærkt medvirkende til, at mange mennesker i Danmark fik interesse for den irske folkemusik (se link nederst), og efterfølgende gav det måske også interesse for den tilsvarende danske musik.

joh s og jane (2)Det var. som om tiden stod stille, og man i et øjeblik var tilbage til scratch med irsk magi i luften. Sammen med Jane & Shane spillede John Sheahan med på en del af duoens numre, men der var også plads til flere melodier, som han har skrevet. Ikke mindst en vals for to violiner, hvor han sammen med engelske Jane Clark gav Waltzing With Angels i følsom, klassisk stil med stor elegance.

Den rolige og velafbalancerede irske musiker havde også komponeret en smuk melodi inspireret af et besøg i den største kirke i Irland, St. Patricks Cathedral i Dublin. Han beviste også, at det ikke kun er violinen han behersker, da han i tre numre spillede fløjte, og man nærmest følte sig omfavnet af de smukke toner.

Jane & Shane forstod både at præsentere deres egen glade og livsbekræftende musik, samtidig med at de gav plads til John Sheahan, som nok er færdig som Dubliners-medlem, men langt fra færdig som musiker. Han har meget at give af endnu.

http://skagenfestival.dk/

Down Memory Lane – Så spillede han en plade med The Dubliners

John Sheahan med Jane & Shane

John Sheahan med Jane & Shane