Finansloven har sløjfet besparelser i DR og sørget for en fortsættelse af radiokanalerne P6 og P8. Nu må DR tage public service-begrebet alvorligt og også få blues, country, folk og verdensmusik tilbage i æteren. Disse musikgenrer er stort set fraværende i dansk flowmusikradio, selv om de lever i bedste velgående og har et stort livepublikum.
Vesselil
Siden marts har corona-krisen væltet livescenen omkuld, og behovet for at møde musikken i flowradioen er forstærket. Under normale omstændigheder er de ovennævnte genrer rigt til stede på små og store spillesteder, i forsamlingshuse, kulturhuse, på den lille café og hos den aktive musikforening. Det er musik, der trækker publikum til små og store festivaler i hele landet, f.eks. i Tønder. Også under jazzfestivaler i København og Aarhus er genrerne med. Men den musik, der huser både danske topnavne, store internationale navne og musikhistoriske ikoner og stilskabere, eksisterer nærmest ikke på danske radiostationer.
Bound By Law
Det største ansvar hviler på DR’s skuldre. DR, der som public service-institution har en forpligtelse til at være hele befolkningens radio. P4 er den store og populære FM-kanal. Her skal man lede længe efter blues, folk, americana med mere. Playlisterne viger stort set udenom. På P2 flyder den klassiske musik ud til lytterne i mange timer i døgnet, og man har et bredt og dybdegående blik på musikken. På P6 kan man på en heldig dag møde klassisk bluesrock og lignende med Zeppelin, Hendrix, Cream eller andre uomgængelige rockhistoriske giganter, hvis fundament var bluesmusikken. P5 har en række formater, hvor dansk musik og dermed roots-genrerne kan komme i betragtning. Men det lyder mest, som om P5 mere og mere går efter samme udgangspunkt som P4, nemlig letfordøjelig og mainstreamspiselig pop.
På jazzfolkets sidste bastion i DR, P8, bliver musikken ofte formidlet grundigt og seriøst – også de store jazzklassikere. Men det er sjældent, man kan støde på klassisk blues med eksempelvis Robert Johnson og Muddy Waters. Fætter-kusine-forholdet mellem jazz og blues folder sig af og til ud, men ikke i imponerende grad. Folk, blues, country, americana, singersongwriters med videre, som ikke nødvendigvis passer ind i en popskabelon, er langt hen ad vejen hjemløse genrer på DR’s radiokanaler. Det er et udtryk for en skæv marginalisering af musik med stor folkelig resonans, og det er ude af trit med en musik, der er en væsentlig del af tidens kunstneriske strømninger. Kom nu, DR
Det er ikke ofte at musikerne på disse fotos er at finde på DR’s playlister! (øverst Fromseier Hockings)
Vingefang
