Woods er på en kortere euro-turné, og jeg gætter, at han hver aften forsøger at smigre sit publikum med nogle observationer. ”I danskere har så flot en kropsholdning, fordi I cykler så meget” påstod han. Men hans sangintroduktioner var nu lidt forvrøvlede, og i modsætning til hans sange, som er meget elokvente, skarpe og letforståelige.
Det er nemlig små fortællinger om almindelige mennesker, som han kender og beskriver på en måde, så de bliver levende og genkendelige. Det er nok også derfor, at han de senere år er blevet så populær i sit hjemland Canada, hvor han jævnligt er på bestsellerlisterne. Og nu også i USA, hvor stjerner som Tim McGraw og Lady Antebellum har udgivet hans sange.
Woods havde medbragt en keyboardspiller og trommeslager, men mange af hans sange udførte han solo. Vi fik Truck Full Of Money, Next Year og ja, næsten to timers afdæmpet og behagelig lytning. Der var et par udladninger, hvor musikerne fik skruet lidt op, men ellers er det ’sadies’, som han kalder sine stille og eftertænksomme sange.
Unge Adam Barnes fra Oxford, England indledte aftenen. Han var meget ydmyg og nervøs, og hans måde at levere sine sange på er meget et spørgsmål om følelser og indlevelse. Et godt eksempel på den tendens, man oplever med mange sanger/sangskrivere, hvor akkompagnementet bliver begrænset til enkelte toner og blide akkorder for derved at gøre bedre plads til stemmen og ordene.
