Med 63 lyttere pr. måned på Spotify hører 44-årige Jarl Fritsen Jakobsen fra Møn ikke helt til i samme klasse som topscoreren canadiske The Weeknd, der scorer 119.834.188 lyttere. Slå den!
Men heldigvis er kvantitet ikke det samme som kvalitet, og Jakobsen er god til at fange indtryk fra livet på sin fødeø: Den ulykkelige kvinde, der lider under en ulige skilsmisse, datteren, som alt for hurtigt er på vej til at blive voksen eller den døende, men usentimentale farmor, der ikke er bange for Døden, for hun har jo været i Tivoli.
I Morten Alfreds ”Radio Folk” viser Jakobsen som en kyndig turistfører rundt på Møn og fortæller om sine fire albums – plus det løse – om sit liv, sine børn, sin kone og om, hvorfor han i en moden alder nu er gået i gang med at uddanne sig til tækkemand, en profession han er helt klar til i 2028: https://player.captivate.fm/episode/9de29a1b-22e2-4d68-adaa-06a6319da455.
”Det er første gang i mit liv, at jeg tager en uddannelse”, griner han i udsendelsen. ”Hvordan er det at være sangskriver på Møn?”, vil Morten Alfred godt vide. Det kan godt være lidt ensomt, siger Jakobsen. Men han går rundt og samler indtryk, den slags man før i tiden nedfældede i notesbøger. Nu bruger han i stedet mobiltelefonen, så de flygtige inspirationer ikke er pist væk, når han kommer hjem.
Jakobsen har siden sin første plade for over 10 år siden arbejdet tæt sammen med Ronni Øhlers Hauptmann og dennes lydstudie, Villa Ø.P. Studio, der blandt flere andre fra Sydsjælland og Sydhavsøerne også har Walther fra Falster og søskendeduoen JUSIEMA i sin stald. Studiet lægger vægt på at indspille uden brug af ”autotune”, der kan måle og ændre tonehøjden i både optagelser og fremførelser af sang og musik. Hauptmann mener, at det giver indspilningerne mere liv og nærvær.
I 2017 modtog Jakobsen Folkemusikprisen ”Årets Helge”, opkaldt efter musikeren og arrangøren Helge Arildsø, som døde i 2014. Det førte til flere koncerter for Jarl Fritsen Jakobsen, bl.a. på Tønder og Skagen Festival. Men i de senere år har der været lidt mindre opmærksomhed omkring ham. Om en måneds tid må vi dog forvente, at albummet ”Den Store Stilhed” er klart til release og deraf følgende fornyet interesse.
Men et af numrene, ”Knæk ganske stille mit hjerte”, hvor Rasmus Dissing synger en smuk duet med Jakobsen, er allerede ude. Melodien har klare lighedstræk med den gamle gårdsangervise ”Sig mig, hvor mange har elsket dig”, og teksten behandler det evigt menneskelige problem om kærlighedens skrøbelighed. Et fint nummer med melodisk akkompagnement af slideguitar, klaver og guitar.
Det smukkeste nummer på udgivelsen er efter min mening det ottende, som bærer navnet ”Sluk nu min lygte”. Sangen ”kom til” ham, da hans farmor var ved at skulle dø. Det er blevet til en opfordring til at gå ud og gribe livet nu og her.
De første numre på ”Den Store Stilhed” er gennemgående for ordrige, indforståede og svære at se pointen i, synes jeg. Og jeg griber mig i at savne Jakobsens gamle album, hvor det forekom mig, at
både melodi og tekster fremstod klarere og mere enkle. I det indledende nummer, ”Religioner” synger Jakobsen f.eks. nærmest a cappella et ateistisk budskab om, at religioner er løgnehistorier.
Egentlig er jeg ikke uenig i budskabet, men det forekommer meget rodet og postulerende i denne tekst. Samme kritik synes jeg, man kan rette mod det andet nummer, ”Musestille”, der gentager et gammelt tema fra Hausgaard og Iain MacKintosh om faderen, der aldrig har tid til at beskæftige sig med, hvad den lille søn går og laver. Far er nemlig så frygteligt betydningsfuld, så man skal helst være musestille hele tiden.
Heller ikke ”Et land uden kort”, udgivelsens tredje nummer, tænder mig. En pompøs stemme med dæmpet musikledsagelse fortæller om et skib, der aldrig kommer hjem. Det er jo sørgeligt, men hvem, hvad og hvorfor? Bortset fra indvendingerne, synes jeg, det er dejligt at vide, at der er grøde i musiklivet syd for København.
