I 2021 udgav dansk-norske Adine Fliid albummet ”Himla”, der blev positivt anmeldt her på rootszone.dk. Netop nu, når dette skrives, kommer der så et nyt digitalt udspil fra hendes hænder, og denne gang har hun taget sin musikalske makker Adam McKenzie med på de otte spor, som har fået navnet ”Svaleheim”.
Hun synger på norsk til de selvskrevne melodier og tekster, der bærer tydeligt præg af ”slåttetralls-traditionen”, den traditionelle norske folkemusik, der har sin rod i sæterne og de små bygder. Men som parret selv skriver, så kan man også høre elementer af pop, folk, blues og klassisk musik på udgivelsen.
Adine Fliid er både guitarist, sanger, komponist, kursusarrangør og tekstforfatter. Desuden er hun 37 år gammel, cand.mag. i retorik, vokset op med det ene ben på Københavns asfalterede veje og det andet ben i Telemarks store, stille fyrreskove, som der står på hjemmesiden https://adinefliid.com/.
Jeg husker med glæde den indføring i sangens mysterier og de øvelser, hun gav os en lørdag formiddag på Musik over Præstø Fjord i 2024. Sang er en kilde, der strømmer i os alle, og som kan skabe forandring og vækst. Ud fra den filosofi tog hun et teltfuldt intenst deltagende publikummer med på en spændende musikalsk rejse – ind i sindet og ud mod fællesskabet. En guitar, en stemme og et indisk harmoniums enkle toner ledsagede os dengang på turen.
Adam McKenzie er cellist og naturvejleder. Han stammer fra Australien, men er kommet til Danmark, hvor han arbejder på Karen Blixen Museum som naturformidler. Han har spillet med i et væld af bands som Afenginn, Bird, Heidrik, Myrkur og Himla og har komponeret musik til film og teater. Vigtige medvirkende på Svaleheim er desuden Lasse Olufson på guitarer, Lars Johnsen på bas og Torben Sminge på klaver.
Det er en nydelse at høre musikernes tætte samspil på udgivelsen. Ind imellem griber jeg mig dog i at kede mig lidt, for melodierne kan forekomme rigeligt ensartede i deres sæterjentestil, og sangstemmen ligger konstant oppe i den høje sopran. Til gengæld er der kælet for arrangementerne.
Det gælder f.eks. det indledende nummer ”Vandringsmann”, hvor en flot bas lægger en solid rytmisk bund for den smukke, norske stemme. På Bånnsul/ Slåttestev, udgivelsens andet nummer, er sætertraditionen særligt tydelig og bringer mindelser om norske Synnøve Brøndbo Plassens kokald, der tidligere er anmeldt her på rootszone.dk. En violin høres som en drone i baggrunden.
Mine favoritter er ”Landgangen”, der indledes med lyrisk guitarspil og bas. Og så er der makkerparrets fine tekst og melodi til sangen ”To Hjerteslag”, som er tydeligt inspireret af en kold, men romantisk lejrtur i naturen. Cello og bas i samspil indleder. Så kommer Adine: Det blæser oppe på fjeldet, så hun opfordrer: Kom og læg dig hos mig, jeg trænger til din varme. Der er spor i sneen efter ræven. Kom og stryg mig over panden. Føler du, at du ikke er alene. Vi er to hjerteslag. Det blæser på fjeldet. Sneen gør alt stille. Kan du elske mig, som jeg er? Læg dig ved min side.
”Villemann og Magnhild” er et dejligt jazzet nummer med tydelig bas, guitar og cello i fint samspil. Det afsluttende spor på ”pladen”, som man ofte siger af gammel vane, på trods af, at dette er en
digital udgivelse, der ikke har meget med plader at gøre, er Erik Byes klassiker og hyldest til livet, ”Vår Beste Dag”, som han skrev i 2003, året før han døde. En fin hyldest til den rige, norske visetradition.
Et flot gennemarbejdet album med klar norsk folketone i nye arrangementer. Dog ville det være skønt med mere variation i sangen.
