Trio Ged har rødder i Vestsjælland og består af de tre yngre musikere Anton Skårup Møller (violin), Marie Alma Sloth (llaver) og Mathilde Salling Schou (guitar). Efter nogle år på landevejen barsler de nu med en debutudgivelse, en digital EP med 6seks stykker musik.
Konceptet er rent instrumentale, originale kompositioner af trioens medlemmer. Musikken er ifølge pressematerialet inspireret af den nordiske folkemusiktradition. Begrebet er dybest set meningsløst, al den stund de nordiske traditioner er væsensforskellige, Men det kan efter meget at dømme henføres til den specielle musikalske dialekt, som udspringer af konservatoriets folkemusiklinje.
Et tilsyneladende varmt kærlighedsforhold til traditionel svensk musik blandt et stort flertal af de studerende har umiddelbart vurderet affødt den nævnte dialekt. Den er i sit væsen netop ikke traditionel, men udsprunget af konservatoriets mere akademiske tilgang til musikken. Der uddannes musikere, ikke spillemænd – hvis den betegnelse tør anvendes i disse kønsidentitære tider.
At tiderne skifter, og musikken følger med, skal hverken bestrides eller begrædes, men uddannelsens fælles referenceramme lader til at udviske personlige udtryk. Lidt skarpt formuleret kommer de alle til at lyde mere eller mindre ens. Dialekten kunne kaldes ”folkekonsk”. Især hos violinisterne er den hørbar.
Alle disse betragtninger fører tilbage til Trio Ged og specielt den primære melodiførende violinist, som netop er bachelor fra ”Folkekons”. Det er måske et hårdt forlangende af en ung musiker at have opnået et markant personligt udtryk, men det bør være et mål for Anton Skårup Møller – hans i øvrigt glimrende kvalifikationer ufortalt.
Friskhed og swing kommer bedst til udtryk når tempoet sættes op som i ”Gamle klæder” og ”West County Lounge Band”. Også langsom musik skal have sit swing, og det kunne lyde, som om studiets kølige ferskhed har sat sig i musikernes kroppe på de mere tilbagelænede stykker. Trio Ged opleves nok bedst i levende live ude på scenerne.
Kompositionerne er ganske kapable – hvis det accepteres, at folkekons-dialekten også her i vekslende grad kommer til udtryk. Ikke mindst den melodiøse ”Havestykket” og den muntert dansende ”Gamle klæder” har lagt sig godt til rette i nærværende øregange. Arrangementernes afveksling med guitar- og klaverindsatser er et fint, men også nødvendigt element i denne rent instrumentale musik.
Det kunne være interessant, om et kommende udspil fra Trio Ged blev optaget live, og løssluppenheden fik lov at vinde over perfektioneringen.
