Skagen Festivalen er blæst i gang, i bogstaveligste forstand.

Torsdag kl. 10.00 åbnede kvartetten Phønix festivalen i Kultur og Fritidscentret for kommende festivaldeltagere!

Børn fra vuggestuer, børnehaver, dagplejere og mange andre børn indtog gulvet foran scenen, hvor Phønix gav en forrygende medrivende underholdende koncert for de yngste.

Folk Friends

Bandet forstår på fortræffelig vis at fange alles opmærksomhed lige fra koncertens begyndelse, og både børn og de medfølgende voksne blev aktiveret under hele koncerten af de fire meget nærværende musikere.

På Torvescenen kunne man samtidigt nyde den meget underholdende trio Folk Friends, der med kendte danske, irske og skotske sange, fik et fyldt telt til at synge med på de mange kendte toner.

Så trods vind i sejlene er det bare at komme af sted, og opleve de mange både kendte og spændende mindre kendte navne, der spiller på festivalen til og med søndag.

skagenfestival.dk