Brancheforeningen Tempi har de senere år været arrangør af prisuddelingen, som i år var henlagt til hovedstaden, og i velkomsttalen blev det gentaget, hvad vi alle oplever: Nemlig at rootsmusikken fortsat er inde i en periode med vækst og er genstand for en stadig stigende interesse. Dette blev da også understreget af den professionalisme, som hele arrangementet efterhånden har fået.
Aftenens værtspar
Vi fandt vores pladser i Bremen Teater til ambient musik fra et ’grydeorkester’ udelukkende med handpans-instrumenter. Aftenens værter. Carsten Holm og Rikke Thomsen, fik herefter opgaven at styre os gennem aftenens program. Både disse samt selve prisuddelerne bestående af repræsentanter fra musikfestivaler, sponsorer og andre dele af branchen fik lejlighed til at knytte nogle velvalgte ord til vores musik og naturligvis præsentere prisvinderne.
rootszone.dk har i flere indledende artikler nævnt alle de nominerede i de forskellige kategorier, så her koncentrerer vi os om vinderne.
Ale Carr
Brancheprisen: Tom Sherlock/management
Årets koncertoplevelse: Hun Solo
Æresprisen: Lasse & Mathilde
Årets nye danske rootsnavn: Bitoi
Traditionsprisen: Nordisk Dans
Årets danske rootstrack: Danish String Quartet: ”Once a Shoemaker”
Årets danske rootskomponist: Ale Carr
Årets danske rootsudgivelse: Stumdom: ”Hvis de ikke er døde, lever de endnu”
Årets danske rootsnavn: Dreamers’ Circus
Lilholt og Twang
Aftenens underholdning afspejlede tydeligt, hvor bredt facetteret rootsmusikken er. Først på scenen var vokalensemblet Songleikr, der gav eksempler på numre, som jeg vil beskrive som ’råb ud over fjeldene’, ’stammesang’ og ’raga’.
Dernæst var det Twangs tur. De startede med to af deres egne numre, og da Lars Lilholt herefter kom ind og supplerede med to af sine sange akkompagneret af Twang, blev det ’Årets gæsteoptræden’, hvis denne kategori eksisterede. Det blev i hvert fald aftenens bedste oplevelse for rootszone.dks udsendte.
Før aftenen blev fragmenteret af DJ-musik, havde Tarick med band givet eksempler på sin bløde hiphop tilsat afrikanske beats og grooves.
Der var naturligvis masser af socialisering i den forholdsvis lille familie, som rootsmusikken trods alt stadig udgør. Aftenens samtaleemne både på scenen og i foyeren og ikke mindst i det sjove samtalekøkken, som Bremen har indrettet, var ’kasser’. Altså hvorledes vi både er nødt til, men også gerne vil undgå at placere rootsmusikken i for snævre kategorier.
Siden vi begyndte at organisere det, som vi i sin tid bare kaldte folkemusik, har vi måttet indse, hvor svært det er at inddele og afgrænse den og få den tilpasset den øvrige musikbranche både herhjemme og i udlandet. Aftenens priser og program viser, hvor svært det er at definere, fastholde og styre rootsmusikken. Med dybe rødder i traditionerne og samtidig i vækst med både vildskud og blomster tyder alt på, at der blandt musikere, dansere og publikum fortsat er brug for den. Rootsmusikken ser ikke ud til at stivne, og de frugtbare diskussioner vil fortsætte.
Med DMA fik vi en flot og festlig status for rootsmusikken i Danmark 2025.
