Mange danskere kender Beth Hart. Den 42-årige amerikanske sanger og sangskriver er ofte gæst på festivaler, musiksteder og i medier herhjemme, og i starten af august vender hun tilbage. Hendes varemærke – den rå sangstemme, der kan lyde både som Tina Turner og Hanne Boel og hendes version af bluesrock – er populær og har mange danske lyttere.
Hendes 8.album er snart på gaden, og det er lidt anderledes end hendes velkendte stil. Den råbende sangstil er nedtonet, og melodierne får lov til at dominere. Hendes seneste samarbejde med flere forskellige bluesmusikere er slut. Godt nok befinder hun sig stadig i bluesrockland, men flere af sangene har en ny, herlig soul- og gospelklang. Det skyldes også, at den beherskede backing er præget af piano, strygere og blæsere og nogle flotte kor. Mest vellykket i ”Tell ’Em To Hold On”. Det fremgår ikke hvem, der spiller og har produceret, men det fungerer godt. Hart har skrevet alle sangene, og det lyder som om hun har hentet inspiration i den traditionelle amerikanske musik. De er i uventet høj kvalitet. Titelnumret ”Better Than Home” har endda hitlistepotentiale.
Sygdom, misbrug, dødsfald og kærestesorger er godt stof for sangskrivere, som søger indlevelse i det personlige og det ærlige. Det er også en stor del af Harts livsstil og image, og sangene er tydeligt autobiografiske. Jeg imidlertid vil helst ikke påduttes andres mest personlige følelser, og hvad enten det serveres som tv-underholdning eller musik, så må fortællinger eller sange kunne stå alene – uden private referencer. Heldigvis kan disse sange det, og det er årsagen til at jeg synes, at det er hendes bedste til dato. ”Better Than Home” kan gå hen og blive et større gennembrud for Hart også i resten af verden.
