Duoen Louise Støjberg & Martin Rauff har skabt og indspillet sangene på dette album gennem de seneste omkring fem år. En hverdag fyldt med diverse gøremål har villet det sådan, at denne samling sange først nu er blevet klar til udsendelse.
Der er faktisk tale om to samlinger, en dansk- og en engelsksproget. Duoen blev oprindelig skabt på et engelsksproget koncept. Det ændrede tiden på, således at duoen nu optræder med sange på begge sprog. Derfor tilsvarende et tosproget album.
Engelsksprogede sange til et dansk publikum vil alt andet lige skabe en barriere mellem lyrikken og tilhørerne. Det forhold kan diskuteres til pinsemorgen, men sådan har duoen valgt det, så det får ligge til læsernes egne videre overvejelser.
Lyrikken er ellers absolut alt andet end ligegyldig. Det er velvalgt, at sangteksterne er trykt og kan læses i “Pixibogen”. Der er bestemt noget velskrevet og vægtigt at begive sig ind i, fundere over og tolke på.
De lyriske tekster afspejler forfatternes opfattelse af, at der er ganske meget i tiden at forholde sig til. At alt omkring os ikke er badet i varm og livgivende sol, men også at styrken i menneskelige relationer og kærligheden kan give et solidt fundament på den videre færd. Vi præsenteres for en række forhold og tilstande, men ikke for svar. Dem må vi selv søge.
Undtagelsen fra duoens egen lyrik, Ludvig Holsteins “Se haverne” med melodi af Martin Rauff, føjer sig fint ind i albummets tematik.
Det iørefaldende melodimateriale følger umiddelbart vurderet også albummets todeling. Melodierne til de dansksprogede sange leder anmelderens tanker i retning af Højskolesangbogen – og det er positivt ment. Gode, melodiøse – og danskklingende. Til gengæld lyder det, som om det engelske sprog lokker en melodik frem, der måske i lidt højere grad nærmer sig en amerikansk songwriter-tradition.
Uanset anmelderens forsøg på en analyse får Louise Støjberg & Martin Rauff med deres fine musikalitet skabt en række synteser mellem lyrik og melodik, der udvider oplevelserne, og det er jo netop meningen med at skabe sange.
De to har selv stået for den samlede produktion. Instrumentering, optagelser, mix og master. De har valgt såkaldte “lagkageoptagelser” med Louise Støjberg på guitar, klaver og andre tangenter, trombone, mellotron og sang, mens Martin Rauff har stået for guitarer, bas, mandolin, banjo, harmonika og sang. Dog har Torben Sminge siddet ind med sin trompet på en enkelt sang. Lagkageproduktioner kan være problematiske. De mister nemt intensitet og tæthed, men det lyder umiddelbart ikke, som om duoen er faldet i den fælde.
I fuld respekt for Martin Rauffs vokale indsatser er det Louise Støjbergs nærværende og inderlige stemme, der fanger opmærksomheden. Begge bidrager dog hver for sig og samlet til at gøre “Mellemrum/Love Some More” til en fin og særdeles sympatisk oplevelse.
