Den irske scene hertillands har nu levet sit fyldige og fyrige liv i op mod 50 år. Indledningsvis var den vokale tradition i fokus med primært de irske grupper Clancy Brothers og senere The Dubliners som inspirationskilder, men da yngre bands som Planxty og Bothy Band fra den grønne ø i 1970´erne fornyede og vitaliserede deres instrumentale traditioner, bredte fornyelsen sig tilsvarende til Danmark. En række unge danskere dedikerede sig entusiastisk til den livlige irske dansemusik, hovedsageligt i hovedstadsområdet, men også rundt i landet. Hovedparten er fortsat aktive med deres gennem årene opnåede fine kvalifikationer.
Den aarhusiansk baserede trio Tradish har gennem 10 år draget omkring med deres afbalancerede blanding af irsk vokal- og instrumentalmusik og er nu på markedet med denne deres tredje cd. Besætningen er engelske John Pilkington (sang, guitar, bouzouki, harmonium), Louise Vangsgaard (violin, bratsch, sang) og Brian Woetmann (bodhrán, percussion, mandolin, sang).
Den instrumentale bredde tillader de nødvendige arrangementsmæssige variationer, som trioen på udmærket vis har anvendt i sin musikalske indpakning. Repertoiret veksler mellem traditionelle og selvkomponerede sange og instrumentalstykker. Der er ikke tale om en revolutionerende fornyelse af den irske musik, men om en velspillet og velsunget videreførelse af velkendte former. Det vil også kræve større kreativitet og indsigt, end det med rimelighed kan forlanges af danske musikere at skabe banebrydende fornyelse i dette musikalske univers.
Brian Woetmann bruger ikke kun slagtøj, men stepper også!
Tradish har flere gange turneret i Grønland, og der er midt i det irske blevet plads til en gammel grønlandsk sang af Hans Egede med tilføjelse af Povl Dissings udvidede danske gendigtning. ”Min ven”, som Dissing titulerede den. Den grønlandske titel fylder voldsomt meget. Sangen falder lidt udenfor, men pyt, den er jo smuk.
Trioformen betyder naturligt et relativt transparent lydbillede, som dog i sine passager opnår en vis fylde. Tradish skal nu ikke klandres for sin ganske charmerende enkelhed, specielt ikke med tætheden i udførelserne. Musikerne er ikke årsunger.
I noterne kaldes The Glasgow Reel for en kendt session-tune. Skribenten bekendt hedder den Tamlinn og er skrevet af banjospiller m.m. Davey Arthur, der spillede med The Furey Brothers gennem en årrække. Nå, det er vist en bemærkning for nørder. ”Handmade Tales” er et udmærket udspil, som fortjener at blive hørt.
https://www.youtube.com/results?search_query=tradish
https://www.facebook.com/tradish.dk/
