Der er en grundlæggende forskel på en folkesang og en vise. Visen har med sit originalt skrevne tekstindhold retning mod noget mere litterært og udspringer historisk som hovedregel af en højere social klasse end folkesangen – i hvert fald i de to genrers rene former. Visens typiske akkompagnement peger i den samme retning.

Ud fra ovennævnte kortfattede forsøg på genredefinitioner er Torben Wahlstrøm visesanger. Hans selvskrevne tekster på dette hans netop udgivne fjerde udspil, ”Fri af jordens tyngde”, beskæftiger sig med væsentlige spørgsmål i et menneskes liv: Børn, skilsmisse, sølvbryllup, mismod, død, men også med det håb, som Gudstroen og kærligheden giver i de svære stunder.

Sproget er ganske jordnært og forholdsvist prosaisk. Derved bliver sangene umiddelbart forståelige, hvilket må være et krav til tekster, der i live-situationer fremføres én gang uden mulighed for at vende tilbage til detaljer. De ligeledes selvgjorte melodier viser Wahlstrøms evne til at komponere enkelt og iørefaldende, og det er ikke enhver beskåret. Der opnås en fin enhed mellem tekster, melodier og fremførelser, som gør værket vedkommende.

Wahlstrøm fremfører sangene med en god og følsom stemme, der gør sit til en inderlig og nærværende oplevelse. Overtegnede fik straks ved gennemlytningen associationer i retning af salig George Harrison, og da jeg hørte pladens eneste engelsksprogede sang, ”My Sweet Light”, slog det mig, at den kunne rumme en henvisning til Harrisons ”My Sweet Lord”. Ja, hvem ved?

De fyldige musikalske arrangementer er gennemarrangerede og meget forskellige. Fra det kammermusikalske til det mere ”rytmiske”, hvis meningen med anvendelsen af dette vage begreb forstås. Generelt er arrangementerne afdæmpede og på ingen måde pågående. Pladen giver på tilsvarende vis lytteren en afdæmpet oplevelse, som dog aldrig bliver ligegyldig. Der er altså ingen rock´n´roll eller anden uterlighed her, men det er næppe heller meningen.

”Fri af jordens tyngde” er et vedkommende og nærværende udspil fra en sangskriver, der har noget at fortælle sine medmennesker.