“Shooting Star”, “Stjerneskud”, er måske mest kendt som titlen på en Dylan-sang fra 1989. men det er også det femte album, som det dansk-skotske ægtepar Pernille og Stephen Quigg har produceret sammen. Pladen er lige udkommet, og den er, ligesom de foregående fire, optaget i Ian McCalmans studio Kevock Digital i Lasswade lidt syd for Edinburgh.
Veteranen, Ian McCalman, lægger også af og til piano og bas ind på de 13 skæringer på ”Shooting Star”, men ellers er akkompagnementet Pernilles og Stephens på guitarer, lidt banjo, bodhran og mundharmonika.
De to er hyppige danske gæster. De deltog i årets Skagen Festival og skulle egentlig også have været med på Musik over Præstø Fjord. I øvrigt udviser deres koncertkalender en heftig aktivitet, nogenlunde ligeligt fordelt mellem Skotland og Danmark og med afstikkere til Holland, Tyskland, England og Canada.
Pernille Quigg voksede op på landet, ikke langt fra Aarhus. Blandt hendes store idoler var Pete Seeger og Joan Baez. Hun flyttede som ganske ung til Irland og senere til Skotland for at dyrke musikken og traditionen på nærmeste hold. Stephen Quigg var i 10 år det yngste medlem af den legendariske skotske trio The McCalmans, indtil 2010, hvor gruppen opløstes. Vi, der husker og elskede The McCalmans, kan genkende meget af stilen og traditionen i The Quiggs.
Duoens stærke og sympatiske kendetegn er genoptagelse af ældre, klassiske folkesange, sange med meningsfyldt indhold og syng-med-muligheder. De to sangere er traditionsbærere, og de er ikke bange for fredssange eller sange om udstødte eksistenser.
Texaneren Greg Shanks lavede for et år siden et ganske charmerende, langt og informativt interview med duoen, et interview, der afdækker rødderne: https://www.youtube.com/watch?v=JxqCItYr-T4. Shanks slår ned på udvalgte numre i The Quiggs første fire CD´er, numre, som han holder særligt af, og som han godt vil høre lidt af baggrunden for. The Quiggs beretter om traditionen, om deres første guitarer og deres kærlighed til The Clancy Brothers, The Corries og Tønder Festival.
For at få det helt rigtige indtryk af The Quiggs bør man opleve dem live. Man skal ikke lade sig nøje med en CD, som alligevel ingen efterhånden køber mere, og som godt kan virke lidt flad, når man hører den. Det er, som om der burde have været lidt mere bas og lidt flere instrumenter og sangstemmer med på ”Shooting Star”, og det er synd, for The Quiggs er eminente til at få (et modent) publikum med på at synge med som en tredje stemme fra salen.
Min anmelderkollega, Per Dyrholm, har her på rootszone.dk beskrevet, hvordan de fredag åbnede årets Skagen Festival med et afdæmpet brag på Torvescenen. Deres stille og elegante musik satte en perfekt stemning for dagen, og de tryllebandt publikum i en koncert, præget af ægte musikalsk dybde, charme og en dejlig blanding af humor, følelser og kultur for dagen. The Quiggs leverede en mindeværdig oplevelse, som uden tvivl vil blive husket af alle fremmødte, konkluderede Per Dyrholm.
Man kan fornemme lidt af live-atmosfæren, for på Youtube findes et par fine klip fra en koncert i Nova Scotia i februar i år. Der er f.eks. en optagelse af Phil Ochs klassiker ”When I´m Gone”. https://www.facebook.com/watch/?v=1833440827431011.”.
Albummet ”Shooting Star” indeholder syv-otte numre fra den klassiske folk-sangskat, heriblandt den gode gamle Loch Lomond om soldaten, der skal henrettes og må sige farvel til sin elskede. For ikke at lade sangen ende alt for sørgeligt, har The Quiggs tilføjet et optimistisk vers af Eric Bogle. Det gamle Pete Seeger-hit, ”We are the Boat/ Somos el Barco” om vort fælles ansvar overfor den jord, vi lever på, er også med, og ligeledes fine sange af Ewan McColl, Gordon Bock og Randy Sparks.
Vanen tro har duoen tilføjet en håndfuld selvskrevne numre. Pernille har således bidraget med to sange. Det ene af hendes numre, ”Dream On”, fortæller indlevende og originalt om barnets ulyst til at gå i seng om aftenen. Det kunne jo være, man gik glip af at se et stjerneskud, ”A shooting Star”, hvis man faldt i søvn. Denne lyst til at få det hele med varer ved livet igennem, konkluderer hun.
Flot fingerspil på guitarerne og stærke tekster og melodier fra den klassiske folk-tradition.
