Den oprindelige kerne i knapt 20 år gamle Svøbsk er duoen Maren Hallberg (harmonika) og Jørgen Dickmeiss (violin m.m.), men de har set behovet for at tilføje yderligere til besætningen. På nærværende cd varieres lydbilledet af den særdeles kapable pianist Theis Langlands og perkussionist Simon Busk. Desuden medvirker Katrine Daugaard som korsanger på sangen Nu flyver jeg. De vedgår at komponere ny musik på basis af ”lån” fra allerede eksisterende musik. Deraf titlen ”Den langfingrede”.
Netop sangen Nu flyver jeg bemærkede anmelderen specielt. Hvis arrangementet justeres lidt, fremstår sangen som en rendyrket popsang, endda også med den genretypiske brug af glissandoer i fraseringen. Dette nævnes ikke nedladende fra den elitære piedestal, men som en konstatering af, at sangen stikker ud fra den folkemusikalske toneverden, som ellers kendetegner de selvkomponerede stykker. Den er da også det eneste bidrag, der ikke er af egen hånd.
Pladens overvejende instrumentale repertoire spænder fra det afdæmpet lyriske til det ekspressivt dynamiske, og niveauet er særdeles højt, såvel kompositorisk som arrangementsmæssigt. Alle fire musikere har bidraget med kompositioner med Jørgen Dickmeiss som den fyldigste. Fine, iørefaldende melodier afløses af stykker med hovedvægten på dynamikken, og de varierede arrangementer underbygger og fremhæver fint de enkelte kompositioners karakter. Det trækker heller ikke ned, at musikerne kan deres metier.
Svøbsk bevæger sig i det musikalske gebet, hvor Dreamers’ Circus var pionerer. Vi taler om nykomponeret, gennemarrangeret og lettere genrefrigjort musik, der dog som hovedregel bygger på folkemusikkens tonesprog. Det er umiddelbart en naturlig udvikling, al den stund at folkemusikken næsten overalt i landet har mistet sine naturlige miljøer, og folkemusikerne ikke af den grund har mistet lysten til at udfolde sig. Det skal ikke begrædes. Vi får ad den vej megen god og interessant musik.
Med hensyn til de vokale indslag skurrer det anmelderen i ørerne, at Jørgen Dickmeiss har en vane med i fraseringen at fremhæve sprogets mindst flatterende lyde, specielt e-endelser, der udtales som ø. Særligt tydeligt er det på, endnu en gang, Nu flyver jeg. ”Alle minøøøø venner” og ”et lilløøøø smil igen” lyder ikke godt. Dickmeiss opfordres hermed til at vende det forhold i hovedet.
Nå, lad det nu være anmelderens enkelte forbehold i den ellers fine og interessante oplevelse ved gennemlytningen af Den langfingrede.